Shima fra Iran drømmer om at blive sosu
Som 17-årig flygtede Shima Rahmani fra Iran med sin lillebror. I dag er hun i gang med at tage en integrationsgrunduddannelse på et plejecenter.
27. maj 2019
Jobcenterets såkaldte integrationsambassadør har på forhånd advaret os om, at Shima er en smule nervøs for at møde os fra Fagbladet FOA. Det er sproget, der bekymrer hende.
Og det er helt forståeligt, tænker vi, for hun har kun boet få år i Danmark. Men det viser sig hurtigt, at Shima Rahmani ikke har grund til at skamme sig. Der er stort set ikke en finger at sætte på hendes sprog. Men hun brænder også for det.
"Jeg vil gerne lære at snakke helt som en dansk person. Jeg vil ikke snakke som en udlænding," siger Shima.
Hun har siden januar i år haft sin daglige gang blandt danske kolleger på Funder Plejecenter som IGU-elev. De fleste dage er hun på plejecenteret, men om onsdagen går hun på sprogskole i Silkeborg, hvor hun bliver undervist i dansk sprog og kultur. Derudover har hun frivilligt valgt at tage ekstratimer i dansk og matematik på aftenskolen to aftener om ugen.
"Lærerne siger, at jeg er den dygtigste IGU-kursist i klassen," siger hun og kigger lidt genert ned i bordet.
Shima Rahmani er meget glad for sit arbejde på Funder Plejecenter. Hun har gode kolleger, og borgerne er søde. Som regel. Men nogle er ikke så vant til udenlandsk personale.
"Nogle gange spørger mine danske kolleger borgerne, om de vil have et glas saftevand, og så siger de ja. Men så når jeg spørger, siger de bare nej," griner Shima og tilføjer:
"Så nogle gange er de lidt stride. Men ellers er de altid søde."
"Før jeg startede på min IGU, tænkte jeg, at jeg skulle læse videre til jordemoder. Men nu har jeg set, hvordan det er at arbejde med mennesker på den her måde. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde på et plejecenter," siger hun og fortæller, at hun efter IGU'en gerne vil læse til social- og sundhedsassistent på SOSU Østjylland i Silkeborg.
Hun husker meget lidt fra sin barndom i hjemlandet Iran. Når hun bliver ældre, vil hun skrive det af sin historie ned, hun kan huske, så der måske dukker flere ting op.
"Det er svært aldrig at have haft en barndom eller et liv som barn. Og det er svært heller ikke at have haft en god familie," siger Shima.
Men hun kæmper for at skabe sig en tilværelse i Danmark og lader sig ikke gå på af debatten i medierne om paradigmeskift, Paludan og flygtningeøer, selvom tonen er hård.
"Jeg koncentrerer mig om at gøre mit bedste og følger ikke så meget med i, hvad de siger om udlændinge. Jeg bor her, jeg vil gerne arbejde, jeg vil gerne komme videre og lære mere," siger Shima.
Og det er helt forståeligt, tænker vi, for hun har kun boet få år i Danmark. Men det viser sig hurtigt, at Shima Rahmani ikke har grund til at skamme sig. Der er stort set ikke en finger at sætte på hendes sprog. Men hun brænder også for det.
"Jeg vil gerne lære at snakke helt som en dansk person. Jeg vil ikke snakke som en udlænding," siger Shima.
Hun har siden januar i år haft sin daglige gang blandt danske kolleger på Funder Plejecenter som IGU-elev. De fleste dage er hun på plejecenteret, men om onsdagen går hun på sprogskole i Silkeborg, hvor hun bliver undervist i dansk sprog og kultur. Derudover har hun frivilligt valgt at tage ekstratimer i dansk og matematik på aftenskolen to aftener om ugen.
"Lærerne siger, at jeg er den dygtigste IGU-kursist i klassen," siger hun og kigger lidt genert ned i bordet.
Med lillebror under armen
Shima er født og opvokset i det nordlige Iran. Da hun var 17 år, flygtede hun og hendes tre år yngre lillebror fra deres hjemland. De havde problemer med familien, fortæller hun.Shima Rahmani er meget glad for sit arbejde på Funder Plejecenter. Hun har gode kolleger, og borgerne er søde. Som regel. Men nogle er ikke så vant til udenlandsk personale.
"Nogle gange spørger mine danske kolleger borgerne, om de vil have et glas saftevand, og så siger de ja. Men så når jeg spørger, siger de bare nej," griner Shima og tilføjer:
"Så nogle gange er de lidt stride. Men ellers er de altid søde."
Læs også: Kun hver tredje IGU-elev er kvinde
Egentlig har Shima altid haft en drøm om, hvad der skulle ske i fremtiden. Men efter at have arbejdet med ældre mennesker, har hun fået nye idéer."Før jeg startede på min IGU, tænkte jeg, at jeg skulle læse videre til jordemoder. Men nu har jeg set, hvordan det er at arbejde med mennesker på den her måde. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde på et plejecenter," siger hun og fortæller, at hun efter IGU'en gerne vil læse til social- og sundhedsassistent på SOSU Østjylland i Silkeborg.
Ligeglad med politikerne
Selvom Shima i dag får topkarakterer i skolen og på jobbet, har hendes rejse til Danmark været hård og præget af sygdom. Hun har bokset med en depression, som har holdt hende i sengen flere måneder ad gangen.Hun husker meget lidt fra sin barndom i hjemlandet Iran. Når hun bliver ældre, vil hun skrive det af sin historie ned, hun kan huske, så der måske dukker flere ting op.
"Det er svært aldrig at have haft en barndom eller et liv som barn. Og det er svært heller ikke at have haft en god familie," siger Shima.
Men hun kæmper for at skabe sig en tilværelse i Danmark og lader sig ikke gå på af debatten i medierne om paradigmeskift, Paludan og flygtningeøer, selvom tonen er hård.
"Jeg koncentrerer mig om at gøre mit bedste og følger ikke så meget med i, hvad de siger om udlændinge. Jeg bor her, jeg vil gerne arbejde, jeg vil gerne komme videre og lære mere," siger Shima.