Her sætter save, pinde og knive fut i børnenes sprogudvikling
Er pinden tyk, tynd, lang eller kort? I børnehaven Voldparken i Brønshøj har flere af børnene sproglige udfordringer. Men når naturvejleder Gilberto Miranda lader børnene lave deres egne pindemænd, får de brugt krop, sanser og fantasi.
Af
Nana Toft
06. maj 2019
Børnehaven Voldparken ligger mellem to store sociale boligbyggerier i Brønshøj i Københavns Kommune. Børnegruppen er blandet, socialt og etnisk, og flere børn har ikke et alderssvarende sprog. Der er derfor et stort fokus på sprogstimulering.