Pædagog om normeringer: Jeg kræver handling

Pædagog Gudrun Sveinsdóttir var på Christiansborg tirsdag eftermiddag for at deltage i et åbent samråd om minimumsnormeringer. På lørdag skal hun til demonstration på Bertel Thorvaldsens Plads i København i samme sags tjeneste. Ida Østerlund

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) ønsker ikke at drøfte en lov om minimumsnormeringer. Det er kommunernes ansvar, mener hun. Pædagog Gudrun Sveinsdóttir er ligeglad med, hvis ansvar det er. Hun vil bare have handling.

04. april 2019

”Jeg blev vred og ked af det. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Jeg synes ikke, ministeren svarede på spørgsmålene,” siger Gudrun Sveinsdóttir, da Fagbladet FOA møder hende tirsdag ude foran Christiansborg, efter et samråd om minimumsnormeringer er overstået.

SF’s gruppeformand Jacob Mark havde inviteret Børne- og socialministeren Mai Mercado (K) i åbent samråd for at høre, om ministeren vil indkalde til forhandlinger om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Læs også: Pædagogisk personale: For få hænder går ud over børnene 

Ministeren forholdt sig ikke direkte til spørgsmålet, men sagde, at normeringer er kommunernes ansvar, og at der ikke er afsat penge på finansloven til at få indført minimumsnormering.

”Der skal bare ske noget”

I Landstingssalen på Christiansborg, hvor samrådet blev holdt, var omtrent 160 borgere mødt op, primært forældre og pædagogisk personale. Ligesom Gudrun Sveinsdóttir.

Gudrun arbejder i institutionen EventyrØen i Københavns Kommune og er selv mor til fem. Hun går ind for, at der bliver indført minimumsnormeringer, men hun er træt af, at ansvaret bliver kastet mellem kommunerne og Christiansborg. Hun vil bare have handling.

”Jeg er ligeglad med, hvem der har ansvaret. Men der skal bare ske noget. Det her går ud over børnene,” siger hun.

Tingene har aldrig været værre

Inden Gudrun tog pædagoguddannelsen, arbejdede hun mange år som social- og sundhedsassistent, hvor hun også havde med børn at gøre. Men de seneste år har Gudrun oplevet, hvordan børnene i højere grad end førhen klager over mavesmerter og angst, og flere har fået diagnoser.

Men selvom flere har fået det værre, har hun fået sværere ved at nå rundt til alle. Især de stille børn kan ende med at blive overset.

Læs også: Pædagogisk personale: Vi har ikke tid til at trøste

”Dem, der råber højest, skal nok blive hørt, men dem, som er lidt stille, kan man godt komme til at glemme, når der er travlt. Det er jeg dødfrustreret over,” siger hun og fortæller, at de er fem pædagoger og fem pædagogmedhjælpere til 75 børn.

”Jeg har aldrig oplevet tingene værre, end de er nu. Jeg kan sidde med to børn på lårene, og så kan det være, at et tredje barn begynder at græde ovre i hjørnet. Hvad gør jeg så? Det er så frustrerende,” siger hun.

”Jeg ser mig selv som et rummeligt, åbent menneske fuld af overskud, men jeg kan alligevel ikke følge med,” siger hun.

Ledelsen gør alt, de kan

Gudrun er glad for sin arbejdsplads, sine kolleger og ledelsen på stedet. De prøver, så godt de kan, at få tingene til at hænge sammen.

”Jeg har en fantastisk ledelse. Det er et fantastisk sted. Alle knokler virkelig. Men der er bare ikke mennesker nok,” siger hun.

På lørdag den 6. april er der demonstrationer i 57 byer landet over, hvor Gudrun og mange tusind andre pædagoger og forældre ventes at møde op for at vise deres støtte til at få indført minimumsnormeringer.

”Jeg er glad for, at alle forældrene bakker op. Jeg tror, det her kommer til at rykke noget,” siger Gudrun Sveinsdóttir.

Læs her, hvad formand for pædagogisk sektor i FOA, Mogens Bech Madsen, mener om normeringer.