Erfarne sosu'er efter DR-dokumentar: Vi har aldrig været så pressede før

Stine Arnhild er sygeplejerske på Køge Sygehus og medvirker i dokumentaren "Jeg svigter mine patienter", der mandag aften blev vist på DR. Hun siger i programmet, at hun ikke kan give patienterne en ordentlig behandling, fordi hun har så travlt. Og den oplevelse står hun ikke alene med.  DR Presse

En dokumentar, der mandag blev vist på DR, viser et sundhedsvæsen, der er ekstremt presset, hvilket går ud over patienterne. Sosu’er med mange års erfaring genkender den travle virkelighed

19. marts 2019

Mandag aften løb DR-dokumentaren “Jeg svigter mine patienter” over skærmen. I programmet ser man en række læger og sygeplejersker, der beskriver, hvor travlt de har, og hvordan de frygter, at det ender med at koste menneskeliv.
 
Den virkelighed er social- og sundhedsassistent og fællestillidsrepræsentant Lone Kikkert også en del af. Hun har i 42 år arbejdet på Køge Sygehus, men personalet har aldrig været så presset som nu.
 
“Vi taler tit om, hvorfor det er blevet så presset i sundhedsvæsenet. Vi har fået en større pligt til at dokumentere og bruger meget tid med Sundhedsplatformen. Samtidig er patienterne blevet mere komplekse. De har et større behov for pleje og behandling. Desuden er vi færre ansatte. Det skyldes både, at der er ubesatte stillinger og dårligere normeringer,” siger Lone Kikkert og fortsætter:
 

Læs også: FOA: Dagens massefyring på hospitaler rammer behandlingen

“Jeg genkender den travlhed og den frustration, der gives udtryk for i dokumentaren. Jeg har det dårligt over ikke at kunne gøre mit arbejde optimalt. Jeg oplever, at jeg passer for mange patienter og har ansvar for for mange patienter. Jeg når ikke at gøre en patient færdig, før jeg skal videre til den næste,” siger Lone Kikkert.
 

Ofte i rød zone

Hun beskriver, at de på afdelingen har en prioriteringstrekant med farverne rød, gul og grøn, alt efter hvor mange, de er på arbejde. Når de er røde, betyder de, at de er få ansatte til et stort antal  patienter.
 
“Ofte er vi røde fra morgenstunden. Det betyder, at vi giver patienterne et minimum af pleje. For eksempel har de medicinske patienter godt af at blive mobiliseret. Det kan være at komme op i en stol og trække vejret ordentligt. Det er noget af det, der bliver nedprioriteret,” siger Lone Kikkert.
 

Håb om bedre normeringer

Situationen på sygehuset er ikke blevet bedre af, at de for nylig var igennem en fyringsrunde, hvor omkring 250 blev fyret.
 

Læs også: Nordjysk opråb: Antallet af sosu’er må ikke blive lavere

Hendes håb er, at de på afdelingen får besat de ubesatte stillinger, de har, og at der bliver skruet op for normeringerne.
 
“Og så håber jeg, at man vil kigge på social- og sundhedsassistenters kompetencer og ansætte nogle flere af dem.”
 

Usundt arbejdsmiljø

Hvidovre Hospital er også omdrejningspunkt i dokumentaren, fordi man følger et forældrepar, der mistede deres 2-årige datter efter at være blevet udskrevet fra netop Hvidovre Hospital.
 
Her har Helle Nørgaard været ansat i 30 år, først som sygehjælper og siden som social- og sundhedsassistent og desuden AMR og fællestillidssuppleant. Efter at have set udsendelsen, siger hun:
 

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

“Der er sådan, min hverdag tit og ofte også er. For nylig har jeg haft tre nattevagter, og der sad jeg ned i max en halv time på 8 timer. Det er ikke særlig sundt arbejdsmiljømæssigt,” siger hun og fortsætter:
 
“Der er så travlt, så travlt. Der sker da også fejl. Det må der ske,” siger Helle Nørgaard.
 

Jeg kommer tilbage

I dokumentaren siger den sygeplejerske, man følger på et tidspunkt, at hun hader, når hun siger til patienterne: ‘Jeg kommer tilbage.’ Sådan har Helle Nørgaard det også.
 
“Det siger jeg så mange gange på en dag. Og der kan godt gå lang tid, inden jeg kommer tilbage. For så bliver jeg stoppet, eller jeg mangler medicin,” siger Helle Nørgaard.
 
Lige som Lone Kikkert er Helle Nørgaard enig i, at det aldrig har været mere presset, end det er nu. Det skyldes både store sparerunder og et krav om konstant effektivisering.
 

Det går kun en vej

Og hun har svært ved at forestille sig, at det bliver bedre.
 
“Jeg tror kun, det går én vej. Og det kan jeg blive meget bekymret for. Lige nu fylder medicinpriser meget, og medicinen bliver også dyrere,” siger hun.
 
Hun er glad for, at dokumentaren er blevet lavet og sendt.
 
“Jeg tænker, det kan skabe debat og oplysning. Det er nu, man skal sadle. Og så håber jeg, at man kan få politikerne i tale,” siger Helle Nørgaard.
 

Hvordan endte vi her?

 
Hos FOA er Torben Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren, dybt frustreret over den virkelig, dokumentaren viser.
 
“Som udgangspunkt tænker jeg: Hvordan er sundhedsvæsenet endt der. Med det pressede system ender vi med dødsdfald, som vi ser i programmet,” siger Torben og fortsætter:
 
“I dokumentaren siger de ansatte alle sammen, at de hver eneste dag, når de går hjem fra arbejde, tænker på, om de har glemt noget, eller om de har lavet fejl. Det er jo ikke ok. Det understreger, det vi har sagt i så mange år, nemlig at sundhedsvæsenet er underfinansieret. Her har vi beviset. Og det understreger, at der er ulighed i samfundet. Det rammer alle, der er autoritetstro, og som ikke kan sige fra.
 
Du kan se 'Jeg svigter mine patienter' på DR2 her.