Professor: Drop registreringstyranniet
Når mennesker arbejder med andre mennesker, er det nærvær og tilstedeværelse, der er det vigtigste. Det mener Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi på Aalborg Universitet.
03. april 2019
”Det er vigtigt, at vi lytter til praktikerne, hvis de siger, at de bruger al deres tid på at vinge af i et skema, der ikke ændrer noget til det bedre.”
- Lærerplaner i børnehaver og dagplejen har styrket fokus på indlæring og sprogkompetencer. Er det ikke et eksempel på, at det kan give mening at skrive ned?
Vi spørger for sjældent, hvorfor vi skriver ned, hvad vi kan bruge det til og hvad det gavner borgeren
Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi.
- Det er vel godt, at eksempelvis bosteder har haft held med at nedbringe voldsepisoder ved at bruge tid på elektronisk registrering?
”Ja, så længe det skaber faglige resultater. Det afgørende er, at der er faglige kriterier for at registrere. Mere alment overvurderer vi vores evne til at skrive. Derfor skal vi registrere med måde.”
”Registrering kræver ofte, vi skriver meget. Når en offentligt ansat har andre spidskompetencer end at skrive, kan vedkommende få skabt et amputeret billede af den virkelighed, der arbejdes med. Og så bliver registreringen misvisende.”
- Hvad er så løsningen, hvis vi gerne vil bruge tid på det, der virker?
”Alternativet kunne være, at man tog billeder eller video til at dokumentere virkeligheden. Når mennesker arbejder med andre mennesker, er det nærvær og tilstedeværelse, der er i fokus og det vigtigste.”