Kommuner raskmelder langtidssyge

Den langtidssygemeldte sosu-hjælper Sabine Dommerby Pedersen er kommet i en alvorlig klemme. Kommunen har erklæret hende rask, selvom hun ikke er i stand til at arbejde. Hendes socialrådgiver i FOA forstår ikke kommunens afgørelse. Men den er ikke enestående. Heidi Lundsgaard

Jobcentrenes sagsbehandlere skeler mere til kommunens økonomi end borgerens helbred. Det undergraver langtidssyges retssikkerhed, siger ekspert. FOAs formand vil have uvildigt råd på banen.

Af Finn Danielsen

12. februar 2019

Kort før jul blev Sabine Dommerby Pedersen raskmeldt af sit jobcenter. Det var ikke godt.
Den 42-årige social- og sundhedshjælper er nemlig stadig syg. Og hun mangler fortsat
den endelige udredning på hospitalet og kan ikke arbejde.

Men på grund af jobcentrets afgørelse står hun nu uden forsørgelsesgrundlag.

Læs også: Syg sosu raskmeldt af jobcenteret: Nul kroner i indtægt

”Jobcentret har ikke hjulpet mig med noget som helst. Tværtimod. Det system gør bare én endnu mere syg,” siger Sabine Dommerby Pedersen, som især kæmper med de psykiske konsekvenser af sagsbehandlingen.

Svinger fra sag til sag

Hun står langt fra alene med dårlige oplevelser af de kommunale jobcentre. Tilfældige skøn, masser af fejl og ikke mindst kommunens økonomi er afgørende faktorer, når langtidssyge FOA-medlemmer får deres sager afgjort.

Det viser en rundspørge, som Fagbladet FOA har gennemført blandt socialrådgivere
og faglige konsulenter i 21 af FOAs afdelinger. Og de vurderer, at det står skidt til med
retssikkerheden i de fleste kommuner. Det skyldes, at sagsbehandlingen – og fortolkningen
af paragraf 7 i lov om sygedagpenge – ikke alene er forskellig fra kommune til
kommune, men afgørelserne kan også svinge fra sagsbehandler til sagsbehandler.

Lovgivningen udgør et problem

FOAs socialrådgivere oplever også, at kommunerne søger at gøre indsatsen for den
syge så billig som muligt, og at de ofte får opbakning til den praksis i Ankestyrelsen.

”Der er ingen tvivl om, at økonomien spiller en ret stor rolle for kommunen. Det er et
problem for retssikkerheden, når de afgørelser, der bliver truffet, er påvirket af andre forhold end lige præcis loven. Og jeg er enig i, at de afgørelser, der kommer fra Ankestyrelsen, ikke altid er gode,” siger Nina von Hielmcrone, der er lektor emerita i socialret ved Aalborg Universitet.

Hun peger endvidere på, at lovgivningen i sig selv udgør et problem.

”Vi har fået en sociallovgivning, der er utrolig kompliceret og utrolig detaljeret, og det hjælper bestemt ikke på retssikkerheden. Folk får nogle skrivelser fra offentlige myndigheder, som er totalt uforståelige, og det gør, at de både er og føler sig magtesløse,” siger hun.

Brug for retssikkerhedsråd

FOAs formand, Mona Striib, er vred over den – som hun kalder det – ‘uværdige,
uanstændige og frustrerende’ behandling medlemmerne får på jobcentrene.

”Jeg er glad for, at vores socialrådgivere får rettet op på graverende fejl. Men det betyder
jo også, at de gør en stor del af kommunernes arbejde. Og det er bekymrende, at det
åbenbart er nødvendigt at have en bisidder med faglig indsigt,” siger Mona Striib.

FOA foreslår, at der oprettes et uvildigt retssikkerhedsråd. Det skal bestå af eksperter,
som skal vurdere sociale sager ikke bare ud fra juraen i dem, men også have øje for den
menneskelige side.

”Det er noget miskmask, at Ankestyrelsen både skal vejlede kommuner, lave principafgørelser og behandle klager fra borgerne. Den tredobbelte rolle er usund, for man kan ikke længere have tillid til, at borgerne får deres interesser varetaget, som der står i loven,” siger Mona Striib.