Kommuner undlader tilsyn med anbragte handicappede

”Hvis et tilsyn skal være meningsfuldt, skal det føres efter behov. Og bosteder med så alvorlige problemer, som dem, der er beskrevet i socialtilsynets rapporter om Habitus, bør man altså holde nøje øje med. Ellers fører man ikke det fornødne tilsyn,” siger hun. 

 

 

På børneområdet skal kommunerne som minimum føre tilsyn med anbragte børn og unge under 18 år to gange årligt. For borgere over 18 år står der i serviceloven, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte anbringelsessager. Der er dog ikke nævnt noget om, at tilsynet skal ske årligt. 

 

Læs også: Bostedsejere køber vikarer for millionbeløb af eget firma

Ifølge John Klausen, lektor i socialret på Aalborg Universitet, går der dog for lang tid imellem, hvis der kun er personrettede tilsyn hvert andet eller hver tredje år:

 

”Det må antages, at opfølgningen skal ske mindst en gang om året, eller når der i øvrigt sker væsentlige ændringer i den pågældendes situation og behov, hvis det skal leve op til lovens krav om, at kommunen ’løbende skal følge de enkelte sager’,” skriver han i en mail.

 

Fagbladet FOA har søgt aktindsigt i tilsyn med både børn og voksne anbragt hos Habitus. I kommunernes svar fremgår det ikke, om deres tilsyn var rettet mod borgere over eller under 18 år. Derfor har fagbladet antaget, at tilsynene handlede om voksne borgere, selvom der også kan være børn imellem, som er underlagt en strengere tilsynslovgivning. 

 

I lovgivningen er der ikke fastsat regler om, at kommunerne skal komme på et fysisk tilsynsbesøg. Flere af de kommuner, der fører et årligt personrettet tilsyn, angiver, at tilsynet er sket telefonisk eller over Skype. 

 

Selvom lovgivningen ikke forbyder det, kan de elektroniske tilsyn udgøre et problem, fortæller Eva Naur. Habitus’ beboere er de mest komplekse på autismeområdet. Flere af dem er udviklingshæmmede i en så svær grad, at de ikke har noget sprog, og derfor ikke kan føre en meningsfuld samtale med deres sagsbehandler.

 

”Kan man ikke få meningsfuld kontakt med borgeren over telefon eller Skype, må det være et krav, at man besøger botilbuddet. Især i starten efter en indflytning. Borgernes svære og komplekse problemstillinger bør i Habitus’ tilfælde gøre, at man fører et relativt tæt tilsyn, således at man er sikker på, at borgerne er anbragt korrekt,” siger hun. 

 

Hos Danske Handicaporganisationer er man bekymret over kommunernes tilsynspraksis med de borgere, der er så sårbare, at de er blevet anbragt i samfundets varetægt. 

 

Læs også: Handicappet blev glemt i to døgn uden mad og drikke

Bekymringen skærpes af, at Fagbladet FOAs undersøgelse tager udgangspunkt i bosteder, hvor Socialtilsynet i forvejen har afdækket en række overgreb. Det burde derfor netop give anledning til, at man særligt hyppigt førte tilsyn med borgerne her, mener Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer:

 

 

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) understreger, at der på bosteder, hvor der er kendte problemer med kvaliteten som i Habitus’ tilfælde, ikke bør gå to eller tre år mellem tilsynene.

 

Læs også: Handicappet pige lagde sig på togskinner efter flere overgreb på bosted

”Hvis kommunen ved, at borgeren har særlige udfordringer, eller der er behov for at vurdere, om det konkrete tilbud er det rette for borgeren, er det selvfølgelig vigtigt med et hyppigt tilsyn. Og i sådan et tilfælde mener jeg ikke, at hvert andet eller tredje år er tilstrækkeligt,” skriver ministeren i en mail til Fagbladet FOA.

 

Mai Mercado forholder sig også kritisk til kommunernes telefon- og Skype-tilsyn på bosteder, hvor der er kendte kvalitetsproblemer.

 

Læs også: FOA: Umoralsk at private bostedsejere tjener millionbeløb mens borgerne svigtes

”I et sådant tilfælde synes jeg, at man bør tage fysisk ud og besøge borgeren på bostedet og ikke bare afholde et skype- eller telefonmøde,” svarer Mai Mercado.