Her bliver langtidsledige uddannet til sosu'er
Mangel på social- og sundhedspersonale fik Vordingborg Kommune til at uddanne langtidsledige til sosu-job
Af
Mette Boysen
10. januar 2019
En lang kø ved jobcenteret i Vordingborg Kommune kombineret med stor mangel på sosu-personale, fik i 2016 jobcenteret og ældrechefen til at finde på Vordingborg-modellen, som går ud på at få langtidsledige i arbejde og uddannelse.
Modellen består af: virksomhedspraktik i 4 uger, skole i Vordingborg i samarbejde med sosu-skolen i Nykøbing Falster i 4 uger, 13 uger i løntilskud og herefter garanti for ansættelse i 225 timer.
Læs også: 16-årige Laura om job på plejehjem: Føles ikke som et arbejde
Efterfølgende er der garanti for at kunne læse videre på voksenelevløn.En win-win situation
Foreløbigt har projektet betydet, at 39 personer er under uddannelse eller i job som færdiguddannede social- og sundhedshjælpere. Aktuelt er yderligere 35 ved at samle timer nok til, at de kan gå i gang med uddannelsen, hvis de ønsker det.
Læs også: Ledere mangler ansatte: Opgaver bliver ikke løst godt nok
Jørgen Houmøller er tillidsrepræsentant på Fanefjordcenteret i Vordingborg Kommune og fællestillidsrepræsentant for sosu’erne på pleje- og omsorgsområdet. Han siger:“Det er et kanon-initiativ og hele projektet er for mig en win-win situation. Træerne vokser ikke ind i himlen, og det har lagt et pres på kollegerne, at der pludselig var flere mennesker, der havde brug for vejledning. Men viljen til at hjælpe har været høj, fordi der var tale om potentielle fremtidige kolleger,” siger Jørgen Houmøller.