Kommuner glemmer ytringsfrihed, når de udliciterer velfærd
Der er sket flere overgreb mod autistiske børn og voksne på bostedskæden Habitus. Men de ansatte kan have svært ved at stå frem med deres viden, for ytringsfrihed er ikke nævnt med et ord i kommunernes kontrakter med den private virksomhed.
09. januar 2019
I kontraktmaterialet mellem en række sjællandske kommuner og den private bostedskoncern Habitus, der tager imod autistiske børn og voksne, er de ansattes ytringsfrihed ikke nævnt med et ord. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har modtaget fra 18 sjællandske kommuner.
Læs også: 6 råd og rettigheder om ytringsfrihed på jobbet, du bør kende
17 kommuner har svaret, at de ikke har indskrevet krav eller bemærkninger til de ansattes ytringsfrihed i kontraktmaterialet. I deres svar skriver flere kommuner, at de benytter standardkontrakter, og at de generelt ikke indskriver krav til ansattes ytringsfrihed med private velfærdsleverandører.Den sidste kommune - Gentofte Kommune - har givet afslag på aktindsigten.
Negativ effekt
De manglende krav til privatansattes ytringsfrihed kan betyde, at den anbringende kommune får sværere ved at følge med i, om borgeren får den velfærd, skatteborgerne betaler for. Ansatte i det private har nemlig ikke den samme veldefinerede ytringsfrihed, som deres kolleger i det offentlige, fortæller Rasmus Willig, leder af Center for Offentlige og Private Ansattes Ytringsfrihed:
Læs også: FOA-formand til Borgen: Privatansattes ytringsfrihed skal sikres
“Med alt rimelighed kan vi godt antage, at de manglende krav eller bemærkninger vil have en negativ effekt i den forstand, at jo højere grad af usikkerhed, der er om, hvorvidt man må ytre sig, jo mere tilbøjelig er man med at holde kritik tilbage, som ledelsen og offentligheden burde have kendskab til,” siger han.Rasmus Willig henviser til forskning, som han har lavet i forskellen mellem offentligt- og privatansattes tilbøjelighed til at råbe op.
“Den sparsomme forskning, vi har på området, viser, at privatansatte er mindre tilbøjelige til at ytre sig om særlige, kritisable forhold, som offentligheden burde have kendskab til. Hertil skal det siges, at offentligt ansatte allerede er dårligt stillet, så derfor kan man sige, at man går fra slemt til værre,” siger han.
Kan forebygge svigt
På flere af Habitus' bosteder er der gentagne gange sket svigt af beboerne. Flere beboere er blevet videoovervåget og låst ulovligt inde. En ansat har haft sex med en beboer, og en mindreårig pige er blevet spyttet i hovedet og fået lagt en rask arm i gips i fire uger. De mange alvorlige svigt har betydet, at et af Habitus' bosteder er lukket ned.
Rasmus Willig har tidligere set på konkurser i ældreplejen. Han mener, at der ville være bedre mulighed for at forebygge svigt og konkurser i det private, hvis rammerne for de ansattes ytringsfrihed blev forbedret.
“Alt andet lige vil der være flere ventiler for de ansatte til at komme ud med deres viden om kritisable forhold, før sagerne eskalerer, hvis deres ytringsfrihed var ligestillet med kollegerne i det offentlige,” siger Rasmus Willig.
Ytringsfrihed kan indskrives i kontrakter
Lovgivningen spænder ikke ben for, at kommunerne kan indskrive krav til de ansattes ytringsfrihed i kontraktmaterialet, fortæller Frederik Waage, som er lektor og forskningsleder på Juridisk Institut på Syddansk Universitet:
“Juridisk er der ikke noget, der hindrer, at kommunerne kan indskrive bemærkninger eller krav til de ansattes ytringsfrihed i kontrakterne,” siger han og fortsætter:
“Hvis kommunen måtte være bekymret for, om ytringsfriheden gik tabt, når en opgave blev overladt til private, kunne det uden problemer skrives ind i kontrakten med den private virksomhed, at det er forudsat, at virksomheden lever op til almindelige grundprincipper om f.eks. ytringsfrihed," siger Frederik Waage.
Åbenhed og transparens
Fagbladet FOA har søgt aktindsigt i den årlige pris, som de 18 kommuner betaler for at anbringe deres autistiske børn og voksne hos Habitus. Svaret fra kommunerne viser, at de fleste betaler to til tre millioner kroner for én årlig anbringelse. En enkelt kommune har betalt over fem millioner kroner om året for en anbringelse.
Flere kommuner skriver i deres svar til Fagbladet FOA, at det ikke er praksis, at de inddrager personaleanliggende i kontakter vedrørende borgers ophold i et privat botilbud.
"Udgangspunktet må være, at når der er tale om velfærdsydelser finansieret af fællesskabet, så skal der være fuld åbenhed og transparens. De ansatte skal trygt kunne gøre offentligheden opmærksom på, hvis pengene eller borgernes velfærd forvaltes forkert uagtet om det er i offentligt regi eller i privat regi,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
KL: Kommunerne bestemmer selv
Fagbladet FOA har fremlagt researchen for Kommunernes Landsforening, KL. De ønsker ikke at stille op til et interview med følgende begrundelse:
“Det er ikke noget, KL har anbefalinger på eller holdninger til. Det er op til den enkelte kommune, hvordan de ønsker at udforme deres kontrakter med private leverandører,” skriver KL's presseafdeling i en mail til Fagbladet FOA.
Fagbladet FOA har henvendt sig til direktør i Habitus Martin Godske. Han oplyser, at han ikke har nogen kommentarer til sagen.