Bostedsejere køber vikarer for millionbeløb af eget firma
En koncern af bosteder har så højt et vikarforbrug, at det kan have bidraget til svigt af autistiske børn og voksne. Ejerne køber vikarerne af deres eget firma – en forretning de kan tjene godt på, vurderer eksperter.
19. december 2018
Bostedskoncernen Habitus budgetterede alene på deres sjællandske bosteder med at købe vikarer for 17,7 millioner kroner i 2017. Ejerne af bostederne, Chresten Jepsen og Peder Dreyer, hyrede vikarerne af deres eget vikarfirma. Pengene til at betale for det store vikarforbrug kommer fra landets kommuner.
Læs også: Handicappet blev glemt i to døgn uden mad og drikke
Ifølge flere eksperter, som Fagbladet FOA har fremlagt budgetter og regnskaber for, kan salget af vikarer til sig selv på skatteborgernes regning være en god forretning.”Vikarbureau-konstruktion er potentielt en pengemaskine. Der er tilsyneladende ikke indsigt i, hvilke timepriser der betales for vikarerne, men sædvanligvis er vikarpriser højere end sædvanlige timepriser, så ejerne får formodentlig en højere betaling i vikarbureauet i forhold til en fastansat på deres bosted,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.
Læs også: Pårørende og tilsyn: Ledelsen på privat bostedskæde har svigtet
Han henviser til, at Habitus-budgetterne konsekvent har undladt at oplyse, hvad vikarerne koster. Habitus har for de øvrige personalegrupper oplyst de ansattes gennemsnitsløn og hvor mange fuldtidsstillinger, de kan købe for de budgetterede beløb.Fagbladet FOA har gentagne gange spurgt ejere og direktion i Habitus, hvad bostederne betaler vikarerne i gennemsnitsløn. Det har de ikke svaret på.
Interesse i stort vikarforbrug
I sidste ende er det landets kommuner, der betaler regningen for Habitus-ejernes salg af vikarer til sig selv. Og da vikarregningen ender hos skatteborgerne, har Habitus-ejere ikke en økonomisk interesse i at nedbringe vikarforbruget. Det påpeger Leif Christensen, adjunkt på CBS med mere end 20 års erfaring som revisor. Han har gennemgået Habitus-koncernens budgetter og regnskaber for Fagbladet FOA.
“Når omkostningerne alligevel refunderes af kommunerne, så er det ikke underligt, at man indretter sig sådan her,” siger Leif Christensen.
Han påpeger, at ejerne kan have en økonomisk interesse i at drive omkostningerne på vikarområdet op, for regningen betales i sidste ende af det offentlige.
Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad
”Skal vi ikke skære det ud i pap; hvis man kan drive en forretning og kan skrive en højere regning, så vil de fleste virksomheder gøre det. Ejernes incitament til at bruge deres eget vikarselskab er, at de tjener nogle penge på det,” siger Leif Christensen.Både Leif Christensen og Per Nikolaj Bukh understreger, at Habitus-koncernen ikke gør noget ulovligt. De følger bare den lovgivning, som politikerne på Christiansborg har vedtaget.
Beløbet kan være større
Fagbladet FOA har gennemgået regnskaberne for koncernens sjællandske bosteder for 2017. De viser, at bostederne her købte vikarer for 28,9 millioner kroner – et beløb der langt overstiger det, som ejerne angav i budgetterne til Socialtilsynet ved årets begyndelse. I regnskaberne har Habitus dog ikke angivet, hvilket firma de har købt vikarydelserne af.
Læs også: Fagbladet FOA – medlemmernes medie
Ifølge de samme regnskaber fremgår det, at Habitus brugte 83,2 millioner kroner i lønomkostninger til borgerrelateret personale på de samme bosteder i 2017. Udgifterne til vikarer ser altså ud til at udgøre 25 procent af de samlede lønudgifter.Højere end kommunale bosteder
Fagbladet FOA har fået Socialforvaltningen i Aarhus og Københavns Kommune til at trække tal for, hvor mange procent af lønudgifterne, de bruger til vikarer på bosteder, som hører under de samme paragraffer i Serviceloven, som Habitus’ bosteder.
Københavns Kommune har trukket tal fra deres største center inden for handicapområdet, som har syv botilbud tilknyttet. I 2018 udgjorde udgifterne til vikarer på de syv bosteder i gennemsnit 10 procent. Størstedelen af vikarerne er fast tilknyttet de enkelte bosteder. Det betyder, at de kender borgerne godt og er billigere end vikarer fra et vikarbureau.
”Vi bruger i dette center primært vores egne vikarer og kun i begrænset omfang private bureauer. Udgifterne til vikarer er, hvad vi anser for at være et fornuftigt tal på vores botilbud set som et gennemsnit,” skriver borgercenterchef Lasse Falck Steenland.
I Aarhus Kommune har de trukket tal for alle de botilbud, som har kommunen som driftsherre.
”Billedet er, at det samlede forbrug af eksterne vikarmidler udgør omkring 0,4% af lønmidlerne. Dette dækker også over en lang række af tilbud, der slet ikke gør brug af eksterne vikarer – hovedparten af vores tilbud,” skriver Pia Grosen, fuldmægtig i Aarhus Kommunes Socialforvaltning.
Habitus’ tilbud er rettet mod de mest udfordrede borgere med autisme, og kaldes i fagsprog for et specialiseret tilbud. Også Aarhus Kommunes specialiserede tilbud bruger markant færre vikarer fra vikarbureauer, end det er tilfældet med Habitus.
”De tilbud, der typisk gør brug af eksterne vikarbureauer, er de mest specialiserede tilbud. For det enkelte tilbud vil procentsatsen af lønmidlerne typisk ligge på maksimalt et par procent,” skriver Pia Grosen.
40 procents vikardækning
I en mail mellem Socialtilsyn Hovedstaden og Habitus fra den 8. januar 2018, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, rykker tilsynet Habitus’ ejere for et svar på, hvordan de kan nedbringe forbruget af eksterne vikarer.
Af mailkorrespondancen fremgår det, at den gennemsnitlige vikardækning ifølge Chresten Jepsen – den ene af Habitus' to ejere – udgjorde 20 procent af personalet i 2017. Chresten Jepsen skriver videre i mailkorrespondancen, at vikardækningen i perioder i 2017 har været op mod 40 procent.
“Dette skyldes, at meget ferie bliver afholdt samtidig, f.eks. i sommerferien, hvor det ikke vil være usædvanlig, at op mod 40 % af alle ansatte har ferie samtidig,” skriver Chresten Jepsen til Socialtilsyn Hovedstaden.
Forklaringen undrer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring.
“Hvis jeg drev en virksomhed for mine egne penge, og jeg kunne konstatere, at en ikke ubetydelig andel af mine medarbejdere i perioder var fraværende, ville jeg nok få den lyse ide at ansætte ekstra pædagoger, så jeg ikke havde brug for alle vikarerne. Men her har de (ejerne, red.) et incitament til at bruge vikarer i og med, at de selv leverer ydelserne,” siger han.
Vikarer kan være skyld i svigt
Socialtilsyn Hovedstaden har gentagne gange i mails og tilsynsrapporter udtrykt bekymring for det høje vikarforbrug overfor Habitus, da det skader de autistiske børn og voksnes trivsel.
“Ved tilsynet i marts (2017, red.) påtalte medarbejdere en bekymring for, om vikardækningen hen over sommeren ville blive, som den plejer med skiftende vikarer, hvilket man har erfaring for, at borgerne ikke magter. Denne bekymring blev videregivet til ledelsen, men der blev ikke sikret en stabil personaledækning hen over sommeren, hvilket muligvis har bidraget til episoder med svigt,” skriver Socialtilsyn Hovedstaden i en tilsynsrapport fra 2018, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i.
Et muligt eksempel på svigt på grund af den høje vikardækning er en mindreårig autistisk pige. Fra marts til juni 2017 blev hun udsat for sammenlagt 21 magtanvendelser. I juli og august, hvor der altså ifølge Habitus-ejer Chresten Jepsen er op til 40 mod procent vikardækning, blev hun udsat for henholdsvis 17 og 22 magtanvendelser.
Fagbladet FOA har ligeledes fået aktindsigt i notater fra kommuner, som udtrykker bekymringer om vikarforbruget. En Sagsbehandler fra Furesø Kommune skriver blandt andet i et notat fra 2018, at kommunens borger, som de har anbragt hos Habitus, “i stigende omfang udviser en bekymrende adfærd”.
Sagsbehandleren skriver videre, at borgerens adfærd “er et udtryk for ændringer i omgivelserne. Herunder personaleudskiftning og en del vikarer som ikke har formået at rumme/forstå (borgers navn anonymiseret, red.) behov”.
Habitus: Vi vil nedbringe vikarforbruget
I en mail den 23. januar skriver Habitus’ økonomidirektør Brian Bisgaard til Socialtilsyn Hovedstaden, at han ”ser en mulig praksisændring i anvendelse af vikarer, hvormed vikarandelen kan nedbringes til 12,5 % af lønbudgettet”.
Fagbladet FOA har efterfølgende fået aktindsigt i budgetterne for Habitus-koncernens sjællandske bosteder for 2018, som Socialtilsyn Hovedstaden har godkendt.
Her udgør vikarerne 11,6 procent af de samlede lønudgifter, når løn til vikarer og fast personale lægges sammen. Der er dog variation i budgetterne. På bostedet Drachmannsvej udgør vikarerne således 16,6 procent af de samlede lønudgifter.
Koncernens regnskaber for 2018 er endnu ikke færdiggjorte, og det er derfor ikke muligt at undersøge, om Habitus har efterlevet løftet om et lavere vikarforbrug til socialtilsynet.
Ingen kommentarer fra ejerne
Habitus' ejere Chresten Jepsen og Peder Dreyer gjorde fra starten klart, at de ikke ønskede at medvirke i et mundtligt interview med Fagbladet FOA. De bad om at få fagbladets spørgsmål på skrift.
Læs også: FOA-job er de hårdeste
Hverken Chresten Jepsen eller Peder Dreyer er vendt tilbage med svar på de fremsendte spørgsmål.Økonomidirektør i Habitus Brian Bisgaard – som Fagbladet FOA ikke har sendt spørgsmål til – har efterfølgende sendt en skriftlige kommentar:
”Det er vores holdning, at vores regnskaber er transparente. Både Socialtilsynet og vores eksterne revisor har en forpligtelse til at gribe ind, hvis de skulle mene, at de aflagte regnskaber ikke er i overensstemmelse med lovgivningen herom. Hverken Socialtilsynet eller revisor har haft bemærkninger hertil i forbindelse med deres årlige kontroller af de enkelte botilbud,” skriver Brian Bisgaard i en mail til Fagbladet FOA.