Lotte fik stress på job: Det var en kamp bare at få tøj på

Lotte Berthelsen har prøvet, hvad stress kan forårsage. "Jeg var utrolig træt, min appetit forsvandt, og så havde jeg svært ved at huske aftaler, så jeg måtte skrive alting ned."  Lars Horn

Da social- og sundhedsassistent Lotte Berthelsen blev ramt af stress, kom det som et chok for hende selv. Hun råder til at mærke efter og tale åbent om arbejdspres.

07. november 2018

Det er tidlig morgen i december 2016. Social- og sundhedsassistent Lotte Berthelsen sidder i fodenden af sin seng og kigger ud i luften. Hun er ked af det, men ved ikke hvorfor. Klokken syv skal hun møde på sit arbejde i Fjerritslev en times kørsel hjemmefra. 

Lottes daværende kæreste kalder på hende. Flere gange. Men hun kan ikke komme afsted. Hun føler sig tom, og alting virker uoverskueligt. Det ender med, at hun ringer til lægen og får tid til en konsultation. Beskeden er klar: Lotte er ramt af stress og bør sygemelde sig.

I årene op til, at Lotte blev ramt af stress, var hun ansat i en 30-timersstilling på et plejecenter. Næsten hver uge tog hun ekstravagter. Ofte dobbeltvagter for at hjælpe sine kolleger. I det hele taget knoklede alle for at få enderne til at mødes.

Læs også: Stress-syge skammer sig og frygter at blive set ned på

Arbejdspresset gjorde, at Lotte blev ramt af en mur af træthed. De seneste fire måneder inden sin sygemelding var hun nødt til at holde ind for at få en powernap i bilen på vej på arbejde.

”Jeg tænkte bare, at jeg var så træt, fordi vi var pressede,” siger Lotte. 

Lederen pressede på

Da Lotte meldte sig syg, fik hun at vide af ledelsen, at hun selv skulle sige til, når hun var klar igen. Men der gik ikke mere end en uges tid, før hun havde lederen i røret. Hun ville vide, om Lotte blev klar til at arbejde i julen.

”Da lederen ringede, følte jeg mig presset og fik dårlig samvittighed. Jeg begyndte at tvivle på, om jeg nu også var syg. Men det var jo en kamp for mig at tage tøj på og tømme opvaskemaskinen,” siger Lotte, som i alt var sygemeldt i seks måneder.

Efter sin sygemelding bad Lotte om at komme i fast aftenvagt. Det kunne ikke lade sig gøre, så hun blev opsagt. I dag arbejder hun som fast aftenvagt på et andet plejecenter, og hun elsker sit job.

Tal åbent og mærk efter

Lotte råder andre til at mærke efter, inden det er for sent. Det fik hun ikke selv gjort.

”Hvis ens krop er ekstra træt, og man ikke føler, man kan overskue det, man plejer, så bør alarmklokkerne ringe,” siger hun.

Samtidig råder hun andre til at tale åbent om arbejdspres. Det gør hun selv nu både med venner, kolleger og ledelsen. Og det hjælper.

”Det kræver jo, at man siger det til ledelsen, ellers sker der jo ikke noget,” siger Lotte og fortæller, at hendes nye leder er lyttende og åben.