Flertal i Folketinget: Privatisering af velfærd må ikke spænde ben for ansattes ytringsfrihed

I dag har ansatte i private virksomheder, der løser velfærdsopgaver udliciteret af det offentlige, ikke samme mulighed for at stå frem med kritik af arbejdspladsen. I det private vejer loyalitetspligten til virksomheden tungt. Står du frem med kritik, risikerer du derfor en fyring. 

“Som reglerne er nu, prioriterer man konkurrencehensynet over borgernes ve og vel. Det vil jeg have lavet om,” siger Kirsten Normann, kommunal- og sundhedsordfører for SF.

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Hun har haft forskellige ministre i samråd om problemstillingen. Senest efter Fagbladet FOA kunne fortælle, at 34 ud af 35 af de bo- og opholdssteder, for udsatte børn og voksne, der siden 2014 er lukket ned på grund af svigt og rod i økonomien, var private.

"Vilkårene er forskellige i udgangspunktet, og det mener jeg ikke, at de skal være. Vi vil rigtigt gerne have meget mere transparens i forhold til de opgaver, som private firmaer løser for den offentlige sektor på velfærdsområderne," siger Kirsten Normann

I 2016 besluttede Justitsministeriet, at de ønskede "at styrke oplysningsindsatsen om offentligt ansattes ytringsfrihed," skrev daværende justitsminister Søren Pind (V). Derfor udgav ministeriet en revideret vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed, der fortæller, hvordan de offentligt ansatte kan ytre sig kritisk om forhold på jobbet. 

Læs også: Fem fagforbund i opråb: Coronasenfølger kræver national plan

“Det er afgørende for et velfungerende demokrati, at blandt andet sygeplejersker, lærere og fængselsbetjente deler deres viden i den offentlige debat,” udtalte Søren Pind dengang.

Men i takt med at flere velfærdsopgaver udliciteres til private virksomheder, bliver det imidlertid sværere for de ansatte her at dele deres viden, hvis de støder på kritisable forhold. 

Læs også: Forsker: Flere plejeskandaler i vente efter Kongsgården

”Når man udliciterer, er der jo i forvejen en række krav til service og andet, hvorfor jeg ikke kan se noget til hinder for, at man stiller lignende krav, hvad angår ytringsfrihed og transparens. Borgeren skal jo ikke opleve en ringere service, blot fordi opgaven løses af en privat velfærdsvirksomhed,” skriver Peter Kofod Poulsen (DF) til Fagbladet FOA.

Han uddyber:

Læs også: Så landede regeringens lønløfte: Her er aftalen, der giver milliarder til offentligt ansatte

“Det er jo personalet, der ved, hvor skoen trykker. Derfor er det afgørende i den demokratiske debat, at de også har mulighed for at komme med deres synspunkter, deres erfaringer og deres oplevelser. Så det er en reel problemstilling, der bliver rejst her,” siger Magnus Heunicke.

Han pointerer, at det er et komplekst område, hvor der er flere forskellige former for lovgivning inde over. Han understreger derfor, at der er behov for en undersøgelse af, hvordan man i praksis kan arbejde mod partiets målsætning.

Hos Enhedslisten slår Finn Sørensen det fast, at det klart er partiets holdning, at privatansatte, der tager sig af udsatte borgere på det offentliges regning, skal have den samme ytringsfrihed, som kollegerne i det offentlige.

“Det er forfærdeligt at tænke på, at medarbejderne i de virksomheder ikke har de samme rettigheder til at påpege fejl og mangler i omsorgen af de borgere, som virksomheden har fået ansvaret for. Vi skal huske, at de ansatte tager sig af mennesker, der er udsatte, og som ofte ikke har nogen til at forsvare sig,” siger Finn Sørensen, kommunalordfører for Enhedslisten.

Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret

Han påpeger, at virksomhederne løser en opgave på samfundets vegne.

“Derfor skal der selvfølgelig være de samme krav til dem. Vi har i forvejen haft en del sager, hvor man har anbragt udsatte børn og unge, hvor der er gået profit tænkning i det på bekostning af borgernes velfærd,” siger Finn Sørensen.

Hos Alternativet påpeger Torsten Gejl, ordfører på social- og beskæftigelsesområdet, at udlicitering ikke må betyde, at offentligheden får ringere mulighed for at følge med i, hvordan deres penge bliver brugt - og hvordan borgerne bliver behandlet.

“Jeg mener ikke, at udlicitering skal blive en undskyldning for at skabe mindre åbenhed. Jeg synes, at det måtte være et krav til private virksomheder, at hvis de vil have penge for at udføre en opgave for det offentlige, så må de underlægge sig de samme krav om gennemsigtighed." 

Læs også: Sådan får du styr på dine rettigheder på døgnområdet med ny vejledning

Han mener, at de privatansatte, der løser kernevelfærdsopgaver for det offentlige, også bør have en vejledning for deres ytringsfrihed.

“Jeg mener, at der bør udarbejdes sådan en lignende vejledning om ytringsfrihed for privatansatte, der tager sig af udsatte borgere på det offentliges regning,” siger Torsten Gejl.

Hos Radikale Venstre mener de også, at privatansatte skal have bedre mulighed for at stå frem i offentligheden med kritik, hvis de eksempelvis støder på svigt af udsatte borgere. 

"Radikale Venstre synes, det er vigtigt, at alle – uanset om de er privatansat eller offentligt ansat – kan råbe op, hvis de oplever, at der er problemer på deres arbejdsplads," skriver Lotte Rod, børne- og retsordfører i det Radikale Venstre i et svar til Fagbladet FOA. 

Fagbladet FOA har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de tre regeringspartier Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Hos Venstre oplyser pressetjenesten, at de har forhørt sig hos ordførerne.

Læs også: Derfor kan covid-dødsfald føre til erstatning, selvom alle regler er overholdt

“Der er ikke rigtig nogen, der har den rette indsigt i emnet, og som kan udtale sig,” oplyser Venstres pressetjeneste.

Hos Liberal Alliance henviser de til socialordfører Laura Lindahl, der oplyser, at hun ikke har tid til at vende tilbage på Fagbladet FOAs interviewforespørgsel. 

På trods af flere rykkere og mere end en uges svartid, har Det Konservative Folkeparti undladt at vende tilbage på Fagbladet FOAs interviewforespørgsel inden deadline.