7 råd: Sådan guider du borgere efter behandlingsskader

Borgere kan få erstatning for behandlingsskader efter lovændring. Som sundhedsansat har du pligt til at informere.
17. januar 2019
Siden 1. juli 2018 har danskere kunnet få erstatning for en række skader, der ikke tidligere blev dækket. Al sundhedsfaglig behandling, der er foretaget af en autoriseret sundhedsperson eller dennes medhjælp, er dækket, uanset hvor behandlingen foregår.
Chefkonsulent i Patienterstatningen Peter Jakobsen giver her 7 råd og regler, du som sundhedsmedarbejder bør kende til.
1. Pligt til at informere
Vær opmærksom på, at alle autoriserede sundhedspersoner efter de nye regler har pligt til at informere borgere om muligheden for at få erstatning, hvis der sker skader i forbindelse med sundhedsfaglig behandling eller pleje.
Læs også: Suzanne fik PTSD: Jeg er blevet slået, sparket og forsøgt stranguleret
2. ErstatningBorgere kan for eksempel få erstatning for fejlmedicinering, utilstrækkelig sårpleje, forsinket handling på klare sygdomstegn og skader i forbindelse med genoptræning.
3. Få en plan
Få ledelsen på din arbejdsplads til at lave en plan for, hvad I skal gøre, hvis I tror, der er sket en skade.
4. Tal om jeres ansvar
Tal om jeres ansvar, og hvad I skal gøre, hvis der sker skader, for eksempel på personalemøder. Og fortæl det til nye kolleger, så alle ved det.
5. Klar kommunikation til borgere
Sørg for at have materiale om erstatningsmuligheden liggende, så I kan give det til borgere.
Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind
6. Hjælp med at anmeldeHjælp borgeren eller de pårørende med at anmelde skaden. Eller henvis dem til Patienterstatningen, der også kan hjælpe.