Klumme: Vi har råd til velfærd, hvis vi vil

FOA vil fokusere på vilkårene for at levere velfærd i den kommende folketingsvalgkamp, skriver formand Mona Striib. Per Janus Strange

Medlemmernes arbejdsvilkår for at levere velfærd er for ringe. Det vil FOA sætte på dagsordenen i den kommende folketingsvalgkamp.

Af Mona Striib

02. oktober 2018

I skrivende stund har vi modtaget regeringens første udspil på en sammenhængsreform, og når du sidder med fagbladet i hånden, er Folketinget netop åbnet. Henover sommeren har vi i den grad kunnet læse og høre på debatterne, at valgkampen er skudt i gang. 

Der er nærmest ikke et område, hvor regeringen ikke siger, at de vil gøre det bedre og tilføre nye midler. Sandheden er bare en ganske anden.

Afbureaukratiseringsreformen er et godt eksempel. FOA vil hellere end gerne arbejde aktivt for, at unødvendig registrering og dokumentation spiser en stor del af ressourcerne til kerneopgaverne. 

Men udspillet kommer med et bud på, at der kan findes fire milliarder, som skal gå til lokal velfærd. For pokker. Netop fire milliarder, som regeringens moderniserings- og effektiviseringsplan allerede har hentet i kommunerne. Det er årsagen til, at vi nu er vidende til endnu en dramatisk budgetrunde i de kommunale budgetforhandlinger med op til trecifrede millionbeløb, der skal spares.

Der er nærmest ikke et område tilbage, hvor regeringen ikke siger de vil gøre det bedre og tilføre nye midler. Sandheden er bare en ganske anden.

Mona Striib, formand

Det skal altså gøres bedre, hvis den danske velfærd skal overleve på sigt. Det økonomiske råderum har nærmest aldrig været bedre. Derfor vil FOA fokusere på vilkårene for at levere velfærd i den kommende folketingsvalgkamp. 

Alene udviklingen i befolkningstal betyder behov for flere hænder. Det samme gør en genopretning af flere års sparerunder. Vi har råd til det, hvis vi vil.

FOAs fokus kommer både til at handle om de overordnede styringsrammer og økonomimodeller samt de konkrete udspil i sammenhængsreformen, hvor afbureaukratisering, ungeindsats, udsatte borgere, digitalisering og sundhedsreform
kommer i spil. Og så det vigtigste, det helt nære, medlemmernes arbejdsvilkår.

Vi skal holde til arbejdslivet hele livet, og vi skal også kunne kigge ind i et pensionistliv, hvor vi ikke er nedslidte til sokkeholderne. Vi vil have trygheden tilbage i velfærdssamfundet,
og derfor skal der investeres. 

Vi ses i kampen derude.