6 råd mod stress på arbejdspladsen
Flere offentligt ansatte er stressede på jobbet end tidligere. Men små ændringer på arbejdspladsen kan være med til at forebygge og fange stress i opløbet, siger forsker.
10. august 2018
Måske har du oplevet, at din koncentrationsevne og hukommelse svigtede, at du trak dig socialt og ikke kunne samarbejde med kollegerne, at du har haft søvnbesvær eller hjertebanken. Det kan være symptomer på stress. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd seneste måling i 2016 tyder på, at langt flere danskere har symptomer på arbejdsrelateret stress end tidligere.
Det er særligt blandt offentligt ansatte, at stigningen i stress har været markant. Der er sket et stigning af stressede på 20 procent i forhold til 2012. Det betyder, at knap hver fjerde offentligt ansat i dag har symptomer på stress. Blandt de mest stressede faggrupper ligger social- og sundhedsansatte, pædagoger og lærere øverst på listen.
Men hvis en medarbejder har stress-symptomer, så har medarbejderen allerede svært ved at prioritere. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne og ledelsen løbende forventningsafstemmer, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke opgaver der må fravælges, hvis der er for travlt.
På 'røde'-dage, hvor der er sygemeldinger, skal der altså være en klar plan og forventning mellem ansatte og ledelse, hvad der må fraprioriteres.
Tal om faglige udfordringer sammen i kollegafællesskabet. Du skal føle dig tryg i at dele dine usikkerheder og få hjælp med at komme i mål med udfordrende opgaver. Det skal være helt okay at bede om hjælp og sige, hvis du er i tvivl om noget.
Arbejdspladsen skal understøtte det gode kollegafællesskab med personalerum, hvor du møder dine kolleger fysisk, og hvor der er en overlevering og samtale. Arbejdspladsen bør også sørge for, at du og dine kolleger har tid til at give social og faglig støtte til hinanden.
Det er vigtigt med forudsigelighed og gennemsigtighed fra ledelsen til dig og dine kolleger.
At ledelsen holder medarbejderne orienteret og informeret i forhold til, hvad der sker på jeres arbejdsplads, hvor I er på vej hen, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte medarbejder.
Uvished om fremtiden kan give anledning til stress for nogle medarbejdere, fordi deres arbejdsfunktion og opgaver kan ændre sig med tiden. Nogle kan bekymre sig om, hvad man skal kunne som medarbejder for stadig at være en attraktiv medarbejder om tre år. Spørg din leder indtil, hvordan dine jobopgaver vil ændre sig på sigt.
Få bugt med stress i opløbet, før det eskalerer og bliver til langvarig sygdom. Det gør du nemmest ved at bede om hjælp eller dele det med nogen i tide. Nogle gange kan en afklaringssamtale, en god snak med kollegerne eller mindre justeringer i arbejdsdagen tage stress i opløbet.
Stress-symptomer er individuelle, men det er især ændringer i adfærden, du skal være opmærksom på. Det er typisk tegn på stress, hvis din evne til at huske forværres, at du ikke kan prioritere i dagligdagen, har svært ved at samarbejde med andre eller ikke kan koncentrere dig.
Det er særligt blandt offentligt ansatte, at stigningen i stress har været markant. Der er sket et stigning af stressede på 20 procent i forhold til 2012. Det betyder, at knap hver fjerde offentligt ansat i dag har symptomer på stress. Blandt de mest stressede faggrupper ligger social- og sundhedsansatte, pædagoger og lærere øverst på listen.
Læs også: Sosu fik stress og en fyreseddel
Psykolog og stressekspert hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Malene Friis Andersen, deler her stressforebyggende råd, som du sammen med kollegerne kan tage op med ledelsen på din arbejdsplads:1. Inddel arbejdsopgaver i skal- og kan-opgaver
Sammen med ledelsen skal du og kollegerne have en løbende dialog om prioritering af arbejdsopgaver, så de er tilpassede den tid og de ressourcer, der er til rådighed. Prioritering er vigtigt for at forebygge stress.Men hvis en medarbejder har stress-symptomer, så har medarbejderen allerede svært ved at prioritere. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne og ledelsen løbende forventningsafstemmer, hvilke opgaver der skal løses, og hvilke opgaver der må fravælges, hvis der er for travlt.
2. Få en klar struktur som medarbejdere og ledelse bakker op om
Ledelsen bør sørge for, at arbejdspladsen har en struktur eller en plan for, hvordan du og dine kolleger skal agere og prioritere, når der er travlt. Det er vigtigt for medarbejderne, at have ledelsens opbakning i deres valg og fravalg af opgaver på travle dage.Læs også: Pædagogisk personale bukker under for stress
En strukturløsning kan være at have ’Røde - Gule – Grønne’-dage, hvor dagene inddeles efter, hvor mange patienter eller borgere, der skal tilses, hvor svære borgerne er, hvor meget hjælp de skal have. Det kan også indgå i inddelingen, hvor mange medarbejdere, der er til at løse opgaverne, hvis der er sygemeldinger blandt personalet.På 'røde'-dage, hvor der er sygemeldinger, skal der altså være en klar plan og forventning mellem ansatte og ledelse, hvad der må fraprioriteres.
3. Godt kollegafællesskab på arbejdspladsen er vigtig
Del de svære oplevelser med kollegerne, for social støtte er en vigtig faktor i forhold til stress. Social støtte er følelsesmæssig støtte, hvis man har været ude for en belastende situation eller mødt en svær borger. I følelsesmæssige vanskelige situationer er det vigtig, at du har nogle, du kan gå til med dine oplevelser.Tal om faglige udfordringer sammen i kollegafællesskabet. Du skal føle dig tryg i at dele dine usikkerheder og få hjælp med at komme i mål med udfordrende opgaver. Det skal være helt okay at bede om hjælp og sige, hvis du er i tvivl om noget.
Arbejdspladsen skal understøtte det gode kollegafællesskab med personalerum, hvor du møder dine kolleger fysisk, og hvor der er en overlevering og samtale. Arbejdspladsen bør også sørge for, at du og dine kolleger har tid til at give social og faglig støtte til hinanden.
4. Fortæl din leder hvilke lederhandlinger, du har brug for.
Stress kræver en kontinuerlig opmærksomhed og skal være et punkt på dagsordenen. Medarbejderne og ledelsen skal samarbejde omkring løsningsforslag til at skabe bedst mulige betingelser i en presset hverdag.Læs også: Ekspert: Din stress er lederens ansvar
Men lederen kan også have brug for din hjælp til at vide, hvilke lederhandlinger du har brug for. Sid ikke og vent på, at lederen gætter sig frem til, hvad du har brug for. Sørg i stedet for en åben dialog om stress.5. Forudsigelighed i arbejdet
Det kan stresse at blive kastet ud i nye opgaver på daglig basis, sørg derfor for, at du får forudsigelighed i arbejdet. Din arbejdsplads bør sørge for, at du får en rytme i dagligdagen eksempelvis ved, at du kommer hos nogle af de samme borgere, som skal have hjælp til opgaver, du kender og er helt tryg ved.Det er vigtigt med forudsigelighed og gennemsigtighed fra ledelsen til dig og dine kolleger.
At ledelsen holder medarbejderne orienteret og informeret i forhold til, hvad der sker på jeres arbejdsplads, hvor I er på vej hen, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte medarbejder.
Uvished om fremtiden kan give anledning til stress for nogle medarbejdere, fordi deres arbejdsfunktion og opgaver kan ændre sig med tiden. Nogle kan bekymre sig om, hvad man skal kunne som medarbejder for stadig at være en attraktiv medarbejder om tre år. Spørg din leder indtil, hvordan dine jobopgaver vil ændre sig på sigt.
6. Hvad kan du selv gøre ved stress
Du skal være opmærksom på din adfærd og mulige stress-symptomer og få hjælp i tide. Stress kan være svært at se for kollegerne, lederen og omverdenen generelt. Selvom du er opmærksom på dine kollegers trivsel og stress, er det lige så vigtigt, at du er opmærksom på din egen trivsel og stress.Få bugt med stress i opløbet, før det eskalerer og bliver til langvarig sygdom. Det gør du nemmest ved at bede om hjælp eller dele det med nogen i tide. Nogle gange kan en afklaringssamtale, en god snak med kollegerne eller mindre justeringer i arbejdsdagen tage stress i opløbet.
Stress-symptomer er individuelle, men det er især ændringer i adfærden, du skal være opmærksom på. Det er typisk tegn på stress, hvis din evne til at huske forværres, at du ikke kan prioritere i dagligdagen, har svært ved at samarbejde med andre eller ikke kan koncentrere dig.