Arbejdspladser mangler sorgpolitik

Social- og sundhedsassistent Vivian Christensen troede, at hun var klar til at starte på arbejde, to uger efter hendes mand var død. Men arbejdet blev ikke det frirum, hun havde håbet på. I marts 2018 blev hun sygemeldt på ubestemt tid. Pelle Rink

Ingen af landets 10 største FOA-arbejdspladser har en sorgpolitik. Det kan gå hårdt ud over medarbejdere, der mister et nært familiemedlem.

07. august 2018

Når en ansat kommer tilbage på job efter at have mistet et barn, en ægtefælle eller forælder, kan det være en stor hjælp, hvis kollegerne ved, hvordan de skal håndtere det. Ingen af de 10 største FOA-arbejdspladser har dog en formuleret sorgpolitik.

Det viser en rundringning, foretaget af Fagbladet FOA. Hvis sorgen ikke bliver håndteret, kan det forværre situationen for den sørgende. For nogle kan det udvikle sig til psykisk sygdom og i værste fald føre til selvmord.

Læs også: Vivian mistede sin mand: Jeg var som et åbent sår

“Sorg kan have langvarige konsekvenser for det mentale helbred,” siger psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, som har forsket i sorg på Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet.

Brug for klare udmeldinger

Arbejdspladsen kan hjælpe med at få hverdagen op at køre igen. Det hører Mai-Britt Guldin ofte, når hun som praktiserende psykolog har samtaler med sørgende:

“De er glade for arbejdspladsens hjælp, hvis man kan indgå en aftale om at vende godt tilbage til arbejdet. Det handler om, at der bliver talt om, hvorvidt arbejdstiden og belastningerne skal nedsættes, og om at man laver hyppige evalueringer,” siger hun. 

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

Desuden er det en hjælp, hvis ledelsen melder ud, hvad man kan gøre som kollega til en sørgende, understreger Mai-Britt Guldin. Direktør for Det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt mener, at arbejdsgiverne bør tage mere ansvar. 

“Uden en sorgpolitik er det op til den enkelte leder at håndtere en sorgramt. Det kan derfor blive den sorgramte selv, der skal banke på døren og fortælle, hvordan vedkommende bedst muligt kan vende tilbage til sit arbejde. Det er urimeligt. Det er et arbejdsgiveransvar,” siger Preben Engelbrekt.