Hvert fjerde bosted får påbud for den sundhedsfaglige behandling
Landets bosteder har store problemer med patientsikkerheden. Efter det første år med risikobaseret tilsyn på bostederne, har hvert fjerde bosted fået påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
27. juni 2018
Patientsikkerheden halter på mange af landets bosteder. Det viser en erfaringsopsamling fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter det første år med sundhedsfaglige risikobaserede tilsyn på bostederne.
I alt fik 136 bosteder et tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed i løbet af 2017, og af dem fik 36 bosteder et påbud. Det skyldes især, at der er problemer med håndteringen af medicin eller journalføringen. Og det udgør en risiko for patientsikkerheden.
Mange bosteder betragter ikke sig selv som behandlingssteder i sundhedsfaglig forstand, men mange af deres beboere får sundhedsfaglig behandling på bosteder, for eksempel medicin.
Læs også: Ansatte på botilbud: Øget arbejdspres er årsag til rod i medicin
To verdener clasherIfølge enhedschef og overlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort, hænger påbuddene sammen med, at den socialpædagogiske og den sundhedsfaglige verden clasher ude på bostederne.
“Ved medicinhåndtering er der vejledninger, der siger, at man skal holde gammel ubrugt medicin væk fra det, man aktuelt bruger. Der vil pædagoger sige: Det er patientens medicin, og hvis vi fjerner den, går det det ud over personens selvbestemmelsesret,” siger Charlotte Hjort.
“Men hovedårsagen til påbuddene er forkert brug af medicin eller forskelligt antal tabletter i æsken sammenlignet med det, der er ordineret," siger Charlotte Hjort.
Hun siger, at der også kan være flere forskellige medicinlister på den samme borger, og det betyder, at man reelt ikke kan finde ud af, hvad borgeren skal have af medicin.
"Nogle af borgerne får stærk medicin som for eksempel antipsykotisk medicin eller sovemedicin. Der er en reel patientsikkerhedsrisiko, hvis man ikke håndterer det rigtigt,” siger Charlotte Hjort. Læs også: Sosu-assistenter uddannes til at undgå medicinfejl
Et af de steder, der i 2017 fik et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed er bostedet Sødisbakke. Og det overraskede leder af bostedet, Klavs Persson.
“Vi har altid haft en opfattelse af, at vi havde styr på medicin, og vi har løbende haft medicinkurser og standarder at arbejde efter,” siger Klavs Persson.
Men da medicinskabet på en af de udvalgte afdelinger blev gennemgået, stemte det ikke.
Det var en af grundene til, at Sødisbakke fik et påbud, hvilket vil sige, at der er større problemer af betydning for patientsikkerheden.
Påbud blev siden fjernet
I efteråret fik Sødisbakke et opfølgende besøg fra styrelsen, og her blev påbuddet fjernet igen, fordi Sødisbakke havde fået styr på de områder, der havde udløst påbuddet.Sødisbakke har som bosted tidligere været vant til at få socialfagligt tilsyn. Det er meget anderledes at opleve et såkaldt sundhedsfagligt tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed udfører, og som hele sundhedsvæsenet, inklusive bosteder, nu er underlagt, påpeger Klavs Persson.
“Her kalder man en borger for patient, og det stritter på mig. For mig er en patient én person, der er indlagt. Og med et fingerknips kalder man os et behandlingssted. Jeg har været med i 40 år, og vi har altid fået at vide, vi var et botilbud, og beboerne er ikke i behandling,” siger Klavs Persson.
Lovgivninger arbejder mod hinanden
Han mener, at lovgivningerne på nogle områder arbejder mod hinanden, hvilket gør det svært at overholde loven.“Vi har været vant til at arbejde under socialloven. Og før har vi for eksempel ikke måttet underrette pårørende om sygdomme. Det skal vi nu. Og pårørende skal give samtykkeerklæringer, hvis borgeren skifter vitaminpillemærke eller skal til tandlægen. Vi har været vant til ikke at måtte informere om det. Så uanset hvad vi gør, overtræder vi loven,” siger Klavs Persson.
Charlotte Hjort siger, at hvis man oplever, at lovgivningen er direkte modstridende skal man bede de tilsynsførende om at tage problemstillingen med tilbage til styrelsen.
“Så vil styrelsen sammen med socialstyrelsen finde ud af, hvordan en problemstilling skal løses. Oftest har det dog vist sig, at det ikke er lovgivningen, som giver problemer, men udmøntningen af den,” siger Charlotte Hjort.