Bostedsejer blev millionær på at handle med udsatte børns velfærd
Medejer af privat bostedskæde har ejendomme for et tocifret millionbeløb og råder over jord i Afrika. Mens han er blevet rig, er der sket flere alvorlige svigt af børn og unge i hans varetægt.
31. maj 2018
Tip os: Kender du noget til Hjorthøjgård eller de fire underliggende botilbud, kontakt da gerne Fagbladet FOAs journalist på anee@foa.dk
De seneste uger har Fagbladet FOA, DR og en række nordjyske medier afdækket alvorlige svigt af børn og unge på botilbud drevet af den private bostedskæde Hjorthøjgård A/S.
Læs også: Tidligere leder af privat bosted tjener fortsat penge på udsatte børn og unge
Lars Andreasen var indtil 18. maj direktør i Hjorthøjgård, men måtte som følge af mediernes afdækning af de kritisable forhold træde tilbage som direktør med øjeblikkelig virkning.Læs også: Bostedsleder sendte udsatte unge til Afrika med konens rejseselskab
Lars Andreasen er dog stadig medejer af Hjorthøjgård. Sammen med sin kone Pia Mai Andreasen ejer han 40 procent af bostedskæden.Safaripark i Afrika
De senere år er Hjorthøjgård A/S vokset i størrelse og har fået flere bosteder for børn og unge under sig. Og noget tyder på, at det er en god forretning at lave social virksomhed for Lars Andreasen og hustruen Pia Mai Andreasen.
Læs også: Bosted for børn og unge kontaktede politiet 39 gange
En gennemgang af de seneste regnskaber fra Lars Andreasens ejendomsselskab L.A. Ejendomsinvest, Klim APS viser, at han ejer ejendomme for mere end 10 millioner kroner. Hertil kommer parrets lystejendom i Nordjylland, som i 2013 blev sat til salg for 10.5 millioner kroner samt en safaripark i Afrika, som parret har skudt 6,3 millioner kroner i.Svært at kontrollere
Virksomheden Hjorthøjgård A/S havde ifølge de seneste regnskaber en bruttofortjeneste på 21,9 millioner kroner i 2017 og præsterede et overskud på 1,9 millioner kroner. Det er dog svært at afgøre, hvor mange penge ejerkredsen bag Hjorthøjgård A/S reelt tjener.
Hjorthøjgård A/S har gennem virksomhedens ejerkreds et forgrenet rodnet af selskaber. Det gør det kompliceret at følge pengene i takt med, at de skifter hænder selskaberne imellem, fortæller Leif Christensen, adjunkt på Institut for Regnskab og Revision på CBS:
"Med den organisationsstruktur opstår der nogle kontrolmæssige sorte huller. Det vil sige, at der er kasser i den struktur, som egentlig ikke er undergivet kontrol eller tilsyn," siger Leif Christensen.
Flytter penge ud af selskab
Hjorthøjgård A/S har blandt andet et tilhørende holdingselskab. Det ejes af ejerkredsens fem holdingselskaber. Disse fem holdingselskaber ejer igen af en række selskaber.
Eksempelvis ejer Lars Andreasen Hjorthøjgård A/S, L.A. Ejendomsinvest, KLIM ApS. Ejendomsselskabet lejer en række bygninger ud til bostederne, han selv ejer.
Læs også: Bosted undlod at fortælle om angiveligt sexovergreb på barn
I regnskabet for selskaberne kan man kun se bruttofortjenesten og ikke se den samlede omsætning. Bruttofortjenesten består af omsætningen fratrukket de direkte omkostninger. Ved at opgøre bruttofortjenesten frem for omsætningen opstår der endnu et sort hul, fortæller Leif Christensen.“De direkte omkostninger er afholdt af nogle af de personligt ejede enheder. På den måde skubber du penge væk fra selskabet og over til de personligt ejede enheder, der ikke er under tilsyn,” siger han.
Hensigten er at forvirre
Ifølge Leif Christensen er hensigten med strukturen at forvirre og at gøre det svært at gennemskue, hvor mange af skattekronerne for betalingen af børnenes anbringelse, der reelt havner i ejernes lommer.
"Det er svært at gennemskue, og så er det så også er svært at kontrollere. Og det er egentlig formålet med opbygningen," siger Leif Christensen.
Læs også: Tilsyn: Bosted lod krænker alene med børn uden opsyn
Han understreger, at Lars Andreasen opererer inden for nogle rammer, som man har fastsat fra myndighedernes og politikernes side. Selvom Lars Andreasen tjener mange penge, følger han bare de gældende regler.Kendt fra Operation X
Det er dog ikke første gang, at Lars Andreasens metoder har været i mediernes søgelys.
Læs også: Tilsyn kritiserer: Stor udskiftning i personale på nordjysk bosted
I 2011 medvirkede han ufrivilligt i TV 2-programmet ‘Operation X’. Ifølge programmet udbetalte Lars Andreasen dengang på bostedet Nordlien, som hører under Hjorthøjgård, 290.000 kroner til sig selv om måneden i løn eller næsten 3,5 millioner om året. Penge, som landets kommuner betalte ham for at tage sig af de sårbare børn og unge i hans varetægt.Dengang forklarede han på skjult kamera til 'Operation X':
"Jeg har fundet huller, hvor jeg kan tage lidt mere til mig selv. Selvfølgelig har jeg det," sagde Lars Andreasen.
Han fortalte videre i Operation X-programmet:
"Nogen tror, de ved, hvad jeg tjener, og der er også nogen, der tror, de ved, hvad jeg får for opgaven. Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg kan begynde at strække armen ud og sige 'juhu', jeg kan begynde at tjene penge. Og du kan sateme tro, jeg vil udnytte det."
Svigt på flere niveauer
Selvom måden, som både Hjorthøjgård og Lars Andreasen driver virksomhed på, måske ikke er ulovlig, er de mange svigt af børn og unge i bostedskædens varetægt alvorlige, påpeger Sif Holst, næstformand i Danske Handicaporganisationer.
"Vi anbringer børnene på opholdssteder for, at de kan komme til et sted, hvor de kan få det godt og kan få den hjælp, de har brug for. Derfor er det også ekstra problematisk, når de så faktisk bliver udsat for svigt, det sted de bliver anbragt," siger hun.
De politikere og myndigheder, der tillader, at virksomheder som Hjorthøjgård kan tjene millioner, mens børn i deres varetægt svigtes, er også ansvarlige. Det påpeger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
"Myndighederne og politikerne lever ikke op til deres ansvar, når de ikke griber ind. Det er en grim tanke, men det kan virke, som om man som politiker og også som myndighed giver op over for de unge og tænker: 'nu skal vi bare sørge for at få dem opbevaret, så de er ude af vores nærmiljø, for vi ved ikke, hvad vi skal gøre med dem'," siger hun.
"Det virker som en pengemaskine"
Ifølge Sif Holst fra Danske Handicaporganisationer kan de mange svigt af børn og unge på Hjorthøjgård indikere, at ledelsens fokus ikke kun er på børnenes og de unges velfærd.
"Det kan tyde på, at der er mere fokus på indkomst end på at varetage den opgave, man har påtaget sig," siger Sif Holst.
Hos FOA er Mona Striib forarget over, at ledelsen har hevet millioner af skattekroner ud til sig selv, mens børn og unge i deres varetægt har oplevet svigt og overgreb.
"Det virker som en pengemaskine, hvor ejernes økonomiske interesser prioriteres over børnenes velfærd," siger Mona Striib.
Hun mener, at sagen om Hjorthøjgård viser, at den nuværende lovgivning bør ændres, så fokus bliver på at levere velfærd til borgerne frem for profit til ejerne.
"Man skal ikke kunne score overskud i millionklassen på at levere velfærd til udsatte borgere. De penge skal i stedet gå til velfærden," siger hun.
Medejer af bosted: Jeg er offer for janteloven
Fagbladet FOA har sendt en række skriftlige spørgsmål til Lars Andreasen.
Han har ikke besvaret spørgsmålene, der spørger ind til hans økonomi og virksomhedens konstruktion.
I stedet sender han en kommentar, hvor han kritiserer Fagbladet FOAs journalist.
"Du bebrejder mig, at jeg i en alder af snart 60 år – efter 42 års arbejde – har en række virksomheder. Det må du gerne. Janteloven rammer som oftest dem, der har hænderne oppe af lommerne. Du kalder mig rig, hvor ved du egentlig det fra? Kender du min forpligtelser,” skriver Lars Andreasen i en mail til Fagbladet FOA.
Han fortsætter sin kritik:
"Du har tilsyneladende ingen som helst viden om området, fordi du synes at selskabsstrukturer er bøvlede," skriver Lars Andreasen.
Der er ikke sket svigt
Fagbladet FOA har også spurgt ind til de svigt af børn og unge på Hjorthøjgård, der er blevet afdækket af DR og Fagbladet FOA.
Ifølge Lars Andreasen er der dog slet ikke sket svigt.
"Jeg ved ikke, hvilke svigt du taler om? Der er ikke nogen mig bekendt," skriver Lars Andreasen til Fagbladet FOA.