Sommerferietips: Få rabat på aktiviteter i varmen
Mangler du gode idéer til ferien? Her er fem sommeraktiviteter med rabat.
27. juni 2018
Ferie er ofte lig med forkælelse, og forkælelse gør ondt i pengepungen. Men som medlem af FOA kan du få et gratis PlusKort. Kortet giver dig adgang til en lang række rabatter på alt fra rejser og forsikringer til elektronik og koncerter.
Vi har samlet fem fede sommeraktiviteter, som du får rabat på med dit LO Plus-kort.
90’er-fest med rabat
Husker du Las Ketchup og Cartoons? Nu kan du genopleve fortidens musikidoler til Vi Elsker 90’erne. Arrangementerne finder sted i både Holstebro, Aalborg og Odense. Med LO Plus-kort sparer du 250 kroner pr. billet.
En billig tur i cirkus
Medlemmer af LO Plus får en fast rabat på 35 kroner på alle slags billettyper til Cirkus Arena.
Læs også: Inden ferien: Disse regler om sygdom skal du kende
Teaterkomedie i TivoliFire kendte skuespillere skildrer livet i Tivoli, når portene lukkes, og gæsterne tager hjem i teaterstykket ’Mor og far sidder i Grøften’. Med dit LO Plus-kort i hånden får du 15 procent rabat på billetterne.
Hoteltur med morgenmad
Best Western, som er en hotelkæde, giver 19 procent rabat til alle med et LO Plus-kort. Hotellerne findes overalt i Danmark og Skandinavien. Morgenbuffet og internet er inkluderet i prisen på størstedelen af hotellerne.
Cowboy og indianer-tur til Legoland
Legoland fylder 50 år, og det fejres med et cowboy- og indianertema. Fra 30. juni til 12. august koster det 260 kroner pr. person, og du sparer op til 119 kroner.