Sommerferietips: Få rabat på aktiviteter i varmen

Som FOA-medlem kan du få et gratis LO Plus-kort, som giver adgang til rabatter på alt mellem himmel og jord. Pressefoto, Cirkus Arena

Mangler du gode idéer til ferien? Her er fem sommeraktiviteter med rabat.

27. juni 2018

Ferie er ofte lig med forkælelse, og forkælelse gør ondt i pengepungen. Men som medlem af FOA kan du få et gratis PlusKort. Kortet giver dig adgang til en lang række rabatter på alt fra rejser og forsikringer til elektronik og koncerter. 
 
Vi har samlet fem fede sommeraktiviteter, som du får rabat på med dit LO Plus-kort. 
 

90’er-fest med rabat 

Husker du Las Ketchup og Cartoons? Nu kan du genopleve fortidens musikidoler til Vi Elsker 90’erne. Arrangementerne finder sted i både Holstebro, Aalborg og Odense. Med LO Plus-kort sparer du 250 kroner pr. billet.
 

En billig tur i cirkus

Medlemmer af LO Plus får en fast rabat på 35 kroner på alle slags billettyper til Cirkus Arena.
 

Læs også: Inden ferien: Disse regler om sygdom skal du kende

Teaterkomedie i Tivoli
Fire kendte skuespillere skildrer livet i Tivoli, når portene lukkes, og gæsterne tager hjem i teaterstykket ’Mor og far sidder i Grøften’. Med dit LO Plus-kort i hånden får du 15 procent rabat på billetterne. 
 

Hoteltur med morgenmad

Best Western, som er en hotelkæde, giver 19 procent rabat til alle med et LO Plus-kort. Hotellerne findes overalt i Danmark og Skandinavien. Morgenbuffet og internet er inkluderet i prisen på størstedelen af hotellerne.
 

Cowboy og indianer-tur til Legoland

Legoland fylder 50 år, og det fejres med et cowboy- og indianertema. Fra 30. juni til 12. august koster det 260 kroner pr. person, og du sparer op til 119 kroner.