Tjek hvor mange kroner du stiger i løn

Hvad får du i løn? FOA har beregnet gennemsnitslønstigningerne efter overenskomstforhandlingerne for 20 FOA-faggrupper. Se her, om du er med på listen. Jørgen Stamp

Alle offentligt ansatte i stat, region og kommune får lønforhøjelser efter overenskomstforligene. FOA har beregnet lønstigningerne for 20 faggrupper. Se, hvor meget ekstra du kan regne med at få i 2020. 

18. maj 2018

Er du portør i en region, kan du gennemsnitligt regne med 1.777 kroner mere i løn om måneden. Er du husassistent i en kommune, får du cirka 1.600, og hvis du er pædagogmedhjælper, får du omkring 1.667 mere i løn hver måned, når overenskomstforligenes lønforhøjelser er fuldt indfaset i oktober 2020.

Læs også: OK18-lønstigning: Se hvad Jytte, Camilla, Majbritt, Margit, Martin, Heidi og Rene får

Det viser FOAs beregninger for 20 FOA-faggrupper i region og kommune. 

Alle offentligt ansatte i stat, region og kommune får lønforhøjelser efter overenskomstforligene, hvis der bliver stemt ja til de nye overenskomster. Det gælder selvfølgelig også FOAs cirka 180.000 medlemmer i omkring 55 forskellige faggrupper, men af pladshensyn har vi måttet udvælge 20 faggrupper. Læs med her og se, hvad du cirka får ud af din nye overenskomst.

Læs også: Nu kan du stemme om OK18

Obs: Beregningerne er gennemsnitlige og lavet ud fra en 37-timers arbejdsuge i løngruppe 2. Hvis du er på deltid, er lønstigningen tilsvarende mindre. 

 

Lønstigningerne bliver indfaset over seks gange. Den største lønstigning sker i januar 2020. Stigningerne bliver derudover indført med tilbagevirkende kraft, hvis der til urafstemningen bliver stemt ja til overenskomstforligene. Første stigning falder i april 2018.  Se her, præcis hvornår du kan forvente dine lønstigninger.