Personale på bosteder bliver ramt af PTSD
Mindst 137 ansatte på bosteder har på fem år anmeldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), viser nye tal. Samtidig bliver flere udsat for vold.
07. maj 2018
Det kan være farligt at være social- og sundhedsmedarbejder eller omsorgsmedhjælper på et af landets bosteder.
Fra 2013 til 2017 har mindst 137 anmeldt posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) som arbejdsskade. Den samme psykiske lidelse som mange soldater i krig bliver ramt af. Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er blevet trukket for Fagbladet FOA.
Det er 137 for mange, mener psykolog Lars Peter Sønderbo Andersen, der forsker i psykiske arbejdsskader ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
”PTSD kan være stærkt invaliderende for den enkelte, og det er foruroligende, at så mange får PTSD af at gå på arbejde,” siger han.
Flere udsættes for vold
Samtidig hører Lars Peter Sønderbo Andersen og andre fagfolk om stigning i volden mod ansatte.
”Mange steder er beboerne blevet dårligere og mere udadreagerende, og derfor er personalet udsat for mere og grovere vold,” siger Lars Peter Sønderbo Andersen.
Det understøttes af medlemsundersøgelser fra FOA, som viser, at flere bliver udsat for fysisk vold på arbejdet. Ansatte på special- og handicapområdet, hvor botilbud hører under, er hårdest ramt. 55 procent angav i 2017, at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. I 2015 var andelen 48 procent.
Ifølge psykiater og formand for psykiatrifonden Anne Lindhardt er flere bosteder udfordret af en mere kompleks målgruppe end tidligere. Det øger ifølge hende risikoen for vold.
”Pladserne bliver fyldt op uden at skele til, hvordan målgruppen passer sammen. Hvis der er uro i gruppen, bliver den enkelte beboer bange, og så er det, at personen også kan blive aggressiv,” siger Anne Lindhardt.
Ledelsen har et stort ansvar
Det er utopi at tro, at episoder med vold på bosteder helt kan undgås, mener Anne Lindhardt. Men når det sker, skal ledelsen sørge for, at de involverede hurtigt efter bliver samlet og taler om episoden.
”Der skal tilbydes psykologhjælp, og der skal være nogle, der anerkender, at man har været udsat for noget voldsomt. Bliver man ikke mødt af omsorg, øger det risikoen for at udvikle en sygdom som PTSD,” siger Anne Lindhardt.
Ifølge Lars Peter Sønderbo Andersen skal ledelsen sørge for, at der er en klar voldspolitik, der er planlagt og diskuteret, før en slem hændelse sker.
”Medarbejderne må ikke opleve, at det er deres eget ansvar og problem. De skal opleve, at det bliver løst i fællesskab af hele arbejdspladsen,” siger han.
KL: Alvorligt og beklageligt
Formanden for FOAs Social- og Sundhedssektor Karen Stæhr er enig i, at ledelsen skal tage ansvar. Men hun mener også, at de ansvarlige politikere bør tage mere ansvar.
”Det må vække bekymring hos de politikere, der skal sikre, at der er ressourcer nok til, at personalet kan løfte opgaverne på bostederne. Det er der ikke i dag,” siger Karen Stæhr.
I et skriftligt svar fra Kommunernes Landsforening (KL) forholder KL’s socialudvalgsformand Joy Mogensen sig ikke til spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for flere personaleressourcer, men kalder problemer med vold ’alvorligt og beklageligt’.
”Den slags skal aldrig være en naturlig del af arbejdsdagen. Derfor er kommunerne meget opmærksomme på problemet med trusler og vold,” står der blandt andet i det skriftlige svar, hvor det også nævnes, at Socialstyrelsen har iværksat en række tiltag for at forebygge vold på bosteder.