FOA-formand: Aftale på det regionale område kan være på vej
FOA-formand Dennis Kristensen vil ikke afvise, at der kan være et forlig på vej for det regionale område. Og flere aftaler kan følge efter.
Af
Linda Hansen
24. april 2018
Artiklen opdateres
Der er fuld gang i forhandlingerne om nye løn- og arbejdsvilkår i Forligsen, efter de tre områder i stat, kommuner og regioner mødte ind til forhandlinger tirsdag formiddag.
"Jeg er ret optimistisk i forhold til, at vi kan lave et forlig på det regionale område. Og kan vi det, ser verden jo helt anderledes ud i forhold til kommunerne og i forhold til staten," siger Dennis Kristensen til de forsamlede journalister ved Forligsen.
"Jeg har været noget bekymret for, hvordan det hele skulle ende, men jeg tror, at den nuværende situation er et udtryk for, at begge parter har flyttet sig lidt," siger Dennis Kristensen.
Men hvis ikke parterne formår at forhandle sig frem til nye overenskomster for stat, kommuner og regioner, kan en eventuel strejke iværksættes fra den 6. maj og lockout fra den 12. maj.
Der er fuld gang i forhandlingerne om nye løn- og arbejdsvilkår i Forligsen, efter de tre områder i stat, kommuner og regioner mødte ind til forhandlinger tirsdag formiddag.
Læs også: Dennis Kristensen: De offentligt ansatte skal ikke være et B-hold
Forhandlingerne kører så godt, at FOAs formand nu lufter tanken om, at et forlig på det regionale område kan være under opsejling."Jeg er ret optimistisk i forhold til, at vi kan lave et forlig på det regionale område. Og kan vi det, ser verden jo helt anderledes ud i forhold til kommunerne og i forhold til staten," siger Dennis Kristensen til de forsamlede journalister ved Forligsen.
Det tager tid
FOA-formanden understreger dog, at det sagtens kan tage noget tid, og at der skal kæmpes for det, før der eventuelt kan landes et resultat. Men at der pt. er tegn på, at det godt kan lade sig gøre at skrue proppen af ketchupflasken.Læs også: Dennis fortsætter som chefforhandler trods formandsvalg
Meldingen kommer på baggrund af en række særdeles vanskelige forhandlingsmøder i Forligsen de seneste uger med både stat, kommuner og regioner ved forhandlingsbordet og forligsmand Mette Christensen for bordenden."Jeg har været noget bekymret for, hvordan det hele skulle ende, men jeg tror, at den nuværende situation er et udtryk for, at begge parter har flyttet sig lidt," siger Dennis Kristensen.
Arbejdsgivere i staten ikke positive
På arbejdsgiverside lyder der også positive toner - i hvert fald hos regioner og kommuner. Senest har kommunernes topforhandler Michael Ziegler tirsdag understreget, at det er vigtigt at lave aftaler på de områder, der er parate til det.Læs også: 7 gode råd: Sådan laver du en succesfuld aktion
Eneste område, hvor optimismen har svære vilkår, er på statens område, hvor både arbejdsgivernes hovedforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), og lønmodtagernes hovedforhandler, Flemming Vinther, flere gange har udtalt, at situationen er meget svær.