Klumme: Klar til den svære samtale

Ved at tage den svære samtale om døden, kan man sikre at den ældre eller den alvorligt syge kommer her fra på den mest værdige måde, skriver sektorformand Karen Stæhr.  Jørgen True

Mange ældre og alvorligt syge oplever overbehandling ved livets ende. Nyt initiativ skal sikre livskvalitet for borgerne i den sidste tid.

Af Karen Stæhr

30. april 2018

Det kan være svært at tale om døden. Men det er en nødvendig samtale, vi som social- og sundhedsmedarbejdere skal være klar til at tage. Langt de fleste ønsker at dø i eget hjem, men omkring 50 procent dør alligevel på sygehuset. 

Ved at tage samtalen med borgeren og de pårørende om ønsker ved døden kan vi sikre, at de ældre eller den alvorligt syge kommer her fra på den bedst mulige og mest værdige måde. Vi kan også nedsætte den store mængde overbehandling, som sker nu. 

En australsk undersøgelse, som samler 38 studier fra 10 lande, viser, at omkring en tredjedel af de afdøde har modtaget unødvendig behandling inden for de sidste seks måneder af deres levetid – behandling, som kan være ubehagelig for borgerne og fratage dem livskvalitet i den sidste tid.

Det kan være svært at tale om døden. Men det er en nødvendig samtale.

Sektorformand, Karen Stæhr.

Der findes retningslinjer for, hvordan man som fagperson skal agere ved livstruende situationer – men de kan være svære at finde rundt i. 

En FOA-undersøgelse fra 2017 viser, at fem ud af 10 tillidsrepræsentanter på plejecentre selv har stået i en situation, hvor de var usikre på, om genoplivning stred mod beboerens ønske.

Derfor er FOA sammen med blandt andre Dansk Sygeplejeråd, KL og Dansk Selskab for Patientsikkerhed i gang med et projekt, som skal være med til at samle og forenkle reglerne for blandt andet fravalg af livsforlængende behandling og give medarbejderne i blandt andet hjemmeplejen og på plejecentrene redskaber til at tage samtalen, inden borgeren bliver kritisk syg.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.