100 velfærdstalenter hyldes på Christiansborg

Nogle dage sker der ingenting. Andre dage kan der være tre udrykninger på en dag, så beredskabsassistent Martin Langemose ikke når at rengøre de branddragter, der er blevet brugt dagen før.

For Martin Langemose ved aldrig, hvad dagen bringer, når han går ind ad porten til stationen i Fredericia. Men han ved, at han hver dag prøver at gøre sit bedste. 

Hverdag efter brand

Det bliver han anerkendt for i dag, når FOA Ungdom og pensionsselskabet PenSam hylder 100 af Danmarks største velfærdstalenter på under 35 år på Christiansborg.

”Vi hjælper mennesker, når de har allermest brug for hjælp,” siger Martin Langemose. 

”Men i dagligdagen bliver vi taget som en selvfølge, og dagen efter, at branden er slukket, er det hverdag igen. Derfor er det da superdejligt, at jeg er blevet udnævnt til velfærdstalent,” siger Martin Langemose, der har været beredskabsassistent siden 2005. 

Forskel for andre

Ud af 300 nominerede, er der blevet udvalgt 100 unge velfærdstalenter blandt alle de pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, beredskabsassistenter, portører og serviceassistenter på under 35 år, der er blevet indstillet. Netop fordi de gør en særlig forskel for andre i deres arbejde. 

"Velfærdstalenterne holder gang i velfærdssamfundet," siger talsperson i FOA Ungdom Lotte Berthelsen. 

”Og derfor vil vi gerne anerkende dem. Dem der går på arbejde hver evig eneste dag og holder samfundet kørende. Hvad ville der ske, hvis vi for eksempel ikke havde social- og sundhedspersonalet?” spørger hun.

Også fra administrerende direktør i PenSam Torsten Fels lyder det, at velfærdstalenterne får for lidt anerkendelse for den kæmpe forskel, de gør for borgerne. 

”Det er ikke en anerkendelse, de altid får i offentligheden, men som de fortjener,” siger han.  

Altid i godt humør

Og det er netop begrundelsen for at vælge Martin Langemose. At han gør en forskel for både kolleger og borgere i Trekantsområdet. Han er desuden tillidsmand og altid i godt humør, står der i begrundelsen, og han gør sit yderste for et godt arbejdsmiljø, så han og hans kolleger kan være hurtige, når de rykker ud. 

”Det er spændende arbejde, fordi opgaven er ny hver gang. Ingen brande er ens, og der kan både være olieudslip og miljøforureninger,” siger Martin Langemose, der elsker sit arbejde. Især på grund af den kontakt han har til borgerne i lokalområdet. 

87 døgnvagter årligt

Men arbejdsbyrden kan være stor. Udrykningerne klumper sig sammen, så de somme tider har så travlt, at de ikke når de rutineopgaver, der også skal udføres. Så må det snavsede udstyr ligge til dagen efter. Hvert fjerde døgn har han døgnvagt efterfulgt af 24 timers tilkaldevagt, der gør, at han er væk fra sin kone og deres to små børn mange timer ad gangen. 

”Jeg kan ikke bare hente børnene klokken 16 lige som alle andre,” siger Martin Langemose. 

”Jeg er ofte til rådighed 74 timer om ugen. Vi har døgnvagt hvert fjerde døgn. Og vores arbejdsgiver vil forringe vores arbejdsvilkår, så vi kan kaldes på døgnvagt oftere,” siger Martin Langemose. 

Fælles kamp

Derfor bakker han også helt op om Musketereden og den kamp, der bliver udkæmpet i Forligsinstitutionen.

”Jeg mener, at sammen er vi stærkest. Det skal der til, hvis vi skal have en chance for at få noget som helst gennemført.

For både højere løn og mere anerkendelse er noget, alle offentligt ansatte godt kunne bruge, mener han. 

”Jeg frygter selvfølgelig, at de ikke kan blive enige i Forligsinstitutionen, og at Forligsmanden kaster håndklædet i ringen, der bliver strejke og Lars Løkke Rasmussen så laver et regeringsindgreb.”

Lige som det skete i 2013, da regeringen tvang en arbejdstidsaftale for lærerne igennem vi regeringsindgreb. 

”Det har vi set før – fra skiftende regeringer. Men jeg synes ikke, det er det samfund, vi skal bygge videre på. I Danmark forhandler vi. Det andet er et diktatur.”