Akademiuddannelse førte til job som teamleder
Maria Nielsen er begejstret for sin akademiuddannelse, der allerede har ført til et nyt job.
05. april 2018
Allerede inden Maria Nielsen, serviceassistent og tilsynsførende i Køge Kommune, var færdig med akademiuddannelsen i Hygiejne- og Rengøringsteknik, havde hendes arbejdsgiver gjort brug af hendes nye viden, og udpeget hende til at være teamleder.
Læs også: Ny uddannelse åbner mulighed for lederjob
En del af uddannelsen, Maria Nielsen har gennemført, handler om projektplanlægning, og Køge Kommune er i gang med at bygge et stort sundheds- og rehabiliteringscenter, der åbner til oktober. Maria Nielsen skal sammen med inventargruppen bruge sin viden fra uddannelsen til at pege på egnede møbler og gardiner til det nye sted.Gardiner er det bedste valg
“På uddannelsen har jeg lært om rengøringsvenligt inventar og nybyggeri. Blandt andet er persienner meget besværlige at gøre rene. Derfor er gardiner, der kan vaskes, et bedre hygiejnisk valg,” forklarer hun.Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
“Derfor har vi peget på stole med et lækkert kunstlæderbetræk, der nemt kan rengøres, og samtidig er pæne,” siger hun.
Viden om bakterier
Maria Nielsen fremhæver, at uddannelsen har givet en teoretisk viden om blandt andet mikrobiologi, så hun både ved, hvad clostridium, MRSA og norovirus er, og hvordan rengøring skal planlægges for at undgå spredning af disse sygdomme.Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”
“Det er en god og bred uddannelse, og vi har brug for ledere, der kan noget psykologi, er forandringsvillige og gerne vil afprøve nogle ting,” siger hun og nævner at uddannelsen også har styrket Maria Nielsens viden om rengøringsstandarden Insta 800, som kommunen er på vej til at indføre.