23.000 underskrifter: Penge fra konflikt skal gå til velfærd
11 fagforeninger er gået sammen om et nyt borgerforslag om at sende de lønkroner tilbage til arbejdspladserne, som arbejdsgiverne sparer ved strejke og lockout. Knapt 23.000 har allerede skrevet under.
23. marts 2018
Ved konflikt på det offentlige område sparer arbejdsgiverne penge, mens arbejdstagerne, de faglige organisationer og borgerne bliver ramt økonomisk. Det nye borgerforslag ’Send konfliktpengene tilbage til velfærden’ vil gøre op med den magt-ubalance og sende de sparede lønkroner tilbage til arbejdspladserne.
Læs også: Alle lockoutvarsler på det offentlige område er nu på plads
Se også: Borgerforslag.dk
”Hver gang strejkekasserne udbetaler én dags konfliktstøtte til et lockoutet medlem, så hælder de offentlige kasser en dags løn over på overskudssiden,” skriver Dennis Kristensen i sin overenskomstdagbog.
Tilbage til velfærden
”Det er ikke fair arbejdskamp. Det er ikke armlægning på lige vilkår. Derfor er der nu taget initiativ til at rejse et såkaldt Borgerforslag,” skriver han.
Derfor foreslår de 11 forbundsformænd, at der bliver oprettet en pulje, der skal håndtere eftervirkningerne af en konflikt i hele den offentlige sektor. En pulje som skal sikre, at de lønkroner, arbejdsgiverne sparer ved en konflikt tilbageføres til de ramte arbejdspladser så snart konflikten er overstået og sikrer, at midlerne forbliver på det område, hvor de skulle være blevet brugt fra starten.
Ubalance
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, der i januar udkom med et nyt forskningsstudie om offentlige overenskomstforhandlinger mener, at analysen bag forslaget er helt rigtig.
”Den danske model er udviklet i den private sektor og er så sidenhen ført ind i den offentlige sektor. Men problemet er, at de to sektorer ikke fungerer på samme måde ved en konflikt,” siger Laust Høgedahl.
Læs også: Din løn ligger i hænderne på denne kvinde
Tanken bag er, at begge parter i en konflikt bliver ramt økonomisk. I en privat virksomhed ville produktionen gå i stå og arbejdsgiverne ville gå glip af indtjeningen. Men på det offentlige område lider arbejdsgiveren ingen økonomisk overlast. Tværtimod.”Både lønmodtagere og arbejdsgivere kan i en interessekonflikt benytte sig af konfliktvåbnene, nemlig af strejke og lockout. Men i store dele af den offentlige sektor vil de offentlige arbejdsgivere opspare store summer under en konflikt. Vi som borgere betaler stadig skat,” siger Laust Høgedahl og understreger, at skattekronerne netop ikke bliver brugt under strejke og lockout.
Imens tømmer de faglige organisationer deres strejkekasser og medarbejdere bliver sendt hjem uden løn.
50.000 underskrifter
”Det er en ulige magtbalance,” siger Laust Høgedahl, der dog hellere havde set, at parterne havde forsøgt at løse problemet i fredstid, frem for at sende det videre til Folketinget under en konflikt.
Laust Høgedahl har ikke præcise beregninger på, hvor mange penge de offentlige arbejdsgivere sparer ved en konflikt.
”Der har været beregninger fremme om, at kommunerne sparede i omegnen af en milliard kroner i forbindelse med lockouten i 2013,” siger han.
Hvis 50.000 personer med stemmeret til folketingsvalg støtter borgerforslaget ’Send konfliktpengene tilbage til velfærden’, kan det blive fremsat i Folketinget.
Find borgerforslaget 'Send konfliktpengene tilbage til velfærden' her.