Kend reglerne: Det betyder sommertiden for din nattevagt

Så er der igen tid til sommertid, og hvis du arbejder om natten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. marts, skal du ikke kun huske at sætte uret en time frem. Du skal også være opmærksom på din arbejdstid. Sommertiden betyder nemlig, at din nattevagt bliver en time kortere.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Alligevel har du krav på løn for den time, du mister, så du opretholder den samme løn, som du ellers ville have fået. Til gengæld kan din arbejdsgiver pålægge dig at arbejde det antal timer, som oprindeligt var planlagt. Det betyder, at hvis du for eksempel har en ni timer lang vagt og plejer at få fri klokken 06 søndag morgen, vil du søndag den 25. marts først kunne holde fri klokken 07. 

Fra 02 til 03

Din arbejdsgiver kan også kræve af dig, at du afvikler timen på et andet tidspunkt. Eller at du afspadserer arbejdstimen efter reglerne. 

Læs også: Så landede regeringens lønløfte: Her er aftalen, der giver milliarder til offentligt ansatte

Helt konkret er det klokken 02 den 25. marts, det sker. Det er her, vi stiller uret en time frem, så den i stedet bliver 03. Mange af FOA’s medlemmer arbejder om natten og er derfor påvirkede af det, når vi går fra sommer- til vintertid og omvendt.  For eksempel er brandmænd, reddere, portører, køkkenpersonale og SOSU- hjælpere og -assistenter blandt de grupper i Danmark med mest nattearbejde, ifølge rapporten ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2016’. 

Slagtilfælde og depression

Det er ofte blevet diskuteret, om vi ikke bør afskaffe sommertiden. I begyndelsen af februar stemte et flertal i EU-parlamentet da også for en afskaffelse, og selv om det ikke er endeligt besluttet, så vil parlamentet nu have en kritisk undersøgelse af, hvad det betyder for borgerne, når vi hvert halve år stiller urets visere frem og tilbage.

Læs også: Coronarengøring i dagplejen: Hver anden har overarbejde

Forskere har da også ofte påpeget de negative effekter af, at vi to gange om året ændrer ved vores døgnrytme. For eksempel påviste en finsk forskergruppe fra universitetet i Turku i 2016, at risikoen for slagtilfælde steg med otte procent to dage, efter at vi går fra vinter- til sommertid og omvendt. Et dansk studie viste samme år, at antallet depressioner steg med otte procent efter et skifte.

Kilder: FOA Overenskomst, EU-parlamentet, University of Turku, Finland