En af disse to kvinder skal løfte arven efter Dennis Kristensen
Når Dennis Kristensen takker af, dyster Nanna Højlund og Mona Striib om at blive forbundsformand i FOA. Læs interview med kandidaterne her.
06. april 2018
Når FOA 25. april skal vælge ny forbundsformand, står valget mellem Nanna Højlund og Mona Striib: Begge født i 1961, begge topfigurer i fagbevægelsen og begge med lange og solide faglige karrierer bag sig.
Men hvem er de? Hvad vil de? Og hvad er deres styrker og svagheder?
Fagbladet FOA har talt med dem om, hvor de vil styre FOA hen, hvis valget falder på dem.Læs også: Mona Striib: Jeg kan skabe samling i organisationen
598 stemmeberettigedeDet er FOAs 598 delegerede, der skal træffe valget om, hvem der skal være ny forbundsformand. De mødes 25. april til FOAs ekstraordinære kongres i Odense Congress Center.
Ved samme lejlighed takker nuværende forbundsformand Dennis Kristensen af efter snart 16 år på posten. FOAs love siger, at en formand skal gå af, når vedkommende fylder 65 år.
De 598 delegerede består af FOAs hovedbestyrelse og delegerede fra FOA-afdelingerne samt repræsentanter for lederne, de unge og seniorerne.
Med Nanna Højlunds og Mona Striibs formandskandidaturer er det første gang, FOA får en kvinde på formandsposten.