Kampen om din løn trækker ud: Forstå hvorfor på 2 minutter
Dramaet om overenskomstforhandlingerne fortsætter. Politikere i regeringen og i kommunerne må på banen, hvis en storkonflikt skal undgås, mener arbejdsmarkedsforsker.
22. februar 2018
Opdatering: Nyt i forhandlingerne fredag klokken 17.40: Forhandlingerne på det statslige område er brudt sammen.
Deadline for en afslutning af forhandlingerne om nye overenskomster for de offentligt ansatte nærmer sig. Men lige nu venter alle på, om der kan opnås enighed på det statslige område eller om et sammenbrud her vil betyde storkonflikt i hele den offentlige sektor.
Den oprindelige tidsplan er allerede gået i opløsning, og intet tyder på, at alt kan være på plads som planlagt med udgangen af februar måned. Det vil sige aftaler for alle, aftaler for de enkelte fagforeninger og aftaler for hver faggruppe.
Læs også: Konflikt rykker tættere på: Det betyder det for dig
For arbejdsgivere og fagforeninger i både staten, kommunerne og regionerne står langt fra hinanden på nogle afgørende punkter, og derfor sker der ikke rigtigt noget.Lønnen i fokus
Tidligere i forløbet har det været lærernes arbejdstid, der har lagt hindringer i vejen for at komme videre i forhandlingerne. Lærerne fik deres arbejdstidsregler ved et regeringsindgreb under forhandlingerne i 2013, men de vil lige som andre faggrupper have arbejdstidsreglerne som en del af deres overenskomst. Det bakker de øvrige fagforeninger op om.
Lige nu er det uenighed om den samlede lønramme, der skiller parterne. Altså spørgsmålet om, hvor store lønstigninger, der generelt skal gives til ansatte i staten, kommunerne og regionerne.
De offentlige arbejdsgivere mener, at de ansattes løn er steget for meget i forhold til det private arbejdsmarked. Mens fagforeningerne efter de seneste års krise-overenskomster kræver, at medlemmerne får del i den øgede rigdom i samfundet.
Staten lægger rammen
Traditionen tro er det staten, der afslutter forhandlingerne først og dermed lægger rammen for de øvrige offentlige områder.
Derfor er alles øjne nu rettet mod de statslige forhandlinger og på, om innovationsminister Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen kan enes med de statslige fagforeninger om en samlet lønramme og om status for den frokostpause, der også har spillet en stor rolle i forhandlingerne. Fagforeningerne mener, at pausen er en ret for de ansatte, men det er arbejdsgiverne helt uenige i.
Hvis de statslige forhandlinger ender med forlig, går forhandlingerne i kommunerne og regioner i gang igen med den statslige lønramme som udgangspunkt. Hvis forhandlingerne på statens område bryder sammen, gør de det også for kommuner og regioner.
Lang række knaster
Men selv hvis forhandlingerne kommer i gang igen i kommunerne, er der også her flere forhindringer, før en generel aftale er klar.
Lærernes arbejdstid skal stadigvæk på plads, og Kommunernes Landsforening (KL) vil for eksempel have forringet seniorordningerne i overenskomsten.
”Der er en lang række knaster på alle områder, som kun kan fjernes, hvis der kommer klare politiske signaler fra regeringen og KL’s ledelse om, at en konflikt skal undgås. Lige nu er der alt for meget styring af forhandlingerne på embedsmandsniveau” siger professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
Nyt med stærkt sammenhold
Henning Jørgensen mener, at en aftale burde ligge lige til højrebenet i år, men det har en aggressiv arbejdsgiverside ikke villet udnytte.
”Vi er ude af krisen, økonomien buldrer derudad, den offentlige økonomi er god, og så sætter den statslige arbejdsgiver fokus på, at de offentligt ansatte skylder penge,” siger Henning Jørgensen.
Han har forsket i det danske arbejdsmarked i omkring 40 år, og han har ikke set noget, der ligner de forhandlinger, der i øjeblikket udspiller sig.
”Det er en helt unik situation. Det er historisk, at lønmodtagerne står så stærkt sammen i form af deres ’musketered’. Men også, at arbejdsgiversiden gør det samme, og at storebror/lillebror-forholdet mellem stat og kommuner er blevet helt låst fast,” siger Henning Jørgensen.