Trods klare regler: Uenighed om ytringsfrihed på Facebook
Aktindsigter afslører, at kun 5 ud af 15 danske kommuner har lavet retningslinjer for ansattes ytringer på sociale medier. Det er et problem, mener ekspert i forvaltningsret.
14. februar 2018
Kun 5 ud af 15 kommuner har vejledninger for de ansattes ytringsfrihed på sociale medier. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra 15 danske kommuner.
Fagbladet har ligeledes søgt aktindsigt i regionernes vejledninger. Samtlige fem regioner har vejledninger særskilt for sociale medier, men de har ligesom kommunerne udformet vejledningerne meget forskelligt.
Eksempelvis skriver Region Syddanmark, at ‘på de sociale medier gælder de samme begrænsninger for ytringsfriheden – herunder tavshedspligten – som når du ytrer dig til en avis, en radiostation eller i et læserbrev’.
Region Nordjylland har lavet en længere og mere omfattende vejledning, hvor de blandt andet skriver, at de ansatte skal overveje, hvilke grupper de melder sig ind i, fordi grupperne ‘er med til at tegne et billede af den, du er. Flere af Facebook grupperne har et politisk eller holdningsmæssigt budskab’.
Læs også: FOA-formand til Borgen: Privatansattes ytringsfrihed skal sikres
Også hos kommunerne er vejledningerne forskellige. I Københavns Kommune har hver fagforvaltning eksempelvis lavet forskellige vejledninger – undtagen Økonomiforvaltningen, hvor en vejledning lige nu er under udarbejdelse.'Det er problematisk'
Myndighedernes uensartede praksis på området er ikke hensigtsmæssig. Det vurderer Frederik Waage, ekspert i forvaltningsret ved SDU.
“Det er problematisk, at man kun nogle steder har vejledninger for de ansattes ytringsfrihed. Man kan også stille spørgsmål ved, at man henviser offentligt ansatte til vejledninger, hvor indholdet varierer afhængigt af, hvor man er ansat,” siger han.
Han foreslår, at de enkelte kommuner henviser de ansatte til overordnede nationale vejledninger i stedet for selv stå for med den vanskelige opgave, det er at udarbejde velafbalancerede retningslinjer, som ikke er i strid med grundloven eller menneskerettighedskonventionen.
Risikerer fejl
Den offentlige debat er de seneste år flyttet ind på de sociale medier, og det er i alles interesse, at der er klarhed på området, forklarer Zenia Dinesen, cand.jur. Hun har lige skrevet speciale om offentligt ansattes ytringsfrihed og sociale medier:
“Arbejdsgiveren har også en interesse i, at de ansatte kender reglerne. Det er jo ikke i deres interesse, hvis en ansat bryder tavshedspligten eller optræder usagligt på sociale medier. Når den ansatte fremsætter ytringer, der bryder med myndighedens interesser, kan disse først sanktioneres, efter skaden er sket. Klare retningslinjer kan være med til at forebygge dette,” siger hun.
Læs også: 2 ud af 3 i ældreplejen frygter konsekvenser ved at ytre sig
I sit speciale gennemgik hun retningslinjerne for de ansattes ytringsfrihed på sociale medier fra landets fem største byer. Tre havde lavet retningslinjer. De forskellige retningslinjer er problematiske for de ansatte, for i sidste ende er det Grundloven – og ikke kommunerne – der definerer de ansattes ytringsfrihed.”Når retningslinjerne i kommunerne adskiller sig markant fra hinanden, kan det medføre, at ledelsen i de forskellige kommuner tolker – og behandler - reglerne for ytringsfriheden forskelligt. Det kan skabe en usikkerhed om reglerne for ytringsfriheden, som i sidste ende kan betyde, at flere er tilbageholdende med kritik,” siger Zenia Dinesen.
Samfundets interesse
I de vejledninger, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i, fokuserer myndighederne primært på, hvad de ansatte ikke må. Eksempelvis henviser flere til loyalitetspligten, tavshedspligten samt at opslag kan deles, og nå et større publikum end tilsigtet, og man derfor bør overveje, hvad man skriver.
Læs også: Fyret for Facebook-kommentar: Nu får Michael erstatning
Selvom det ikke er forkert, er det store fokus på alt det, de ansatte ikke må sige uheldigt, da det kan være med til at skabe en tavshedskultur.“Det er afgørende for den offentlige debat, at netop de folk, der kender til den offentlige forvaltnings indretning også har mulighed for at påvirke debatten, så man som samfund kan forebygge fejl eller egentlige ulovligheder,” siger han.
Minister: Ytringsfrihed er altafgørende
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i sagen. Ministeren har heller ikke svaret på de tilsendte spørgsmål, men skriver i en mail:
”Åbenhed er essentielt for vores demokrati, og derfor mener vi i regeringen, at det er vigtigt, at offentlige ansatte kender rammerne for deres ytringsfrihed,” skriver ministeren og fortsætter:
Læs også: Ansatte tør ikke at fortælle om dårlige arbejdsforhold
”Derfor har vi bl.a. for nyligt fået lavet et kursus i ytringsfrihed, hvor vi understreger, at der er en udstrakt ytringsfrihed for offentlige ansatte,” skriver justitsminister Søren Pape Poulsen.