FOA: Kommune krænker ansattes ytringsfrihed

Flere ansatte i Aabenraa Kommune, der har udtalt sig kritisk, er blevet kaldt til samtaler hos kommunen. Ifølge Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet, kan det imidlertid stride mod de ansattes grundlovssikrede rettigheder, hvis de bliver kaldt til samtale, alene fordi de har været kritiske. Illustration: Jørgen Stamp

Aabenraa Kommune har hevet flere ansatte til samtale efter kritiske udtalelser. Samtalerne kan stride mod lovgivningen, vurderer ekspert. Ombudsmanden er nu gået ind i sagen.

04. december 2017

Flere ansatte i Aabenraa Kommune er blevet kaldt til samtale, efter de har udtalt sig kritisk i medierne om konsekvenserne af byrådets beslutninger for personalet på gulvet. 
 
Senest er to tillidsfolk blevet kaldt til møde, efter de udtalte sig om flytningen af deres arbejdsplads. Indkaldelsen skete med henvisning til, at udtalelserne stemte overens med kommunens kommunikationspolitik. Det bekymrer FOA-formand Dennis Kristensen.
 
“Det her er i mine øjne en direkte mundkurv til de ansatte i Aabenraa Kommune, og dermed helt uacceptabelt. Selvfølgelig kan de ansatte give udtryk for både holdninger og vurderinger af såvel byrådets beslutninger som den daglige drift,” siger han.
  

Ombudsmanden går ind i sagen

Dokumenter viser, at der i december 2016 blev klaget over Aabenraa Kommunens kommunikationspolitik til Ombudsmanden. Efter Jyske Vestkysten i flere artikler har afdækket, hvordan kritiske ansatte er blevet indkaldt til møder, har Ombudsmanden i et brev, som Fagbladet FOA har fået indsigt i, bedt kommunen gøre rede for en række spørgsmål samt fremsende dokumentation i sagen.
 
Ifølge Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet, kan det nemlig stride mod de ansattes grundlovssikrede rettigheder, hvis de bliver kaldt til samtale, alene fordi de er kritiske over for ledelsen.  
 
“Så længe man ikke overtræder tavshedspligten, ikke lyver og er injurierende, så er der stort set ingen grænser for, hvilke sager man som ansat kan ytre sig omkring. Indkaldelsen til møde kan derfor meget nemt tolkes som en løftet pegefinger,” siger han og fortæller videre, at der findes lovgivning for offentligt ansattes ytringsfrihed.
 

Må ikke opfinde egne regler

Det er derfor problematisk, hvis offentlige myndigheder opfinder deres egne mere snævre fortolkninger af, hvad de ansatte må udtale sig om.
 
“En kommune kan ikke vedtage en kommunikationspolitik, der er mere vidtgående end den gældende lovgivning. Det betyder, at i realiteten så er det eneste væsentlige i en kommunikationspolitik, hvem der officielt udtaler sig på myndighedens vegne,” siger Sten Bønsing. 
  

Kommune: Vi overholder reglerne

Hos Aabenraa Kommune fortæller Chriss Mailandt-Poulsen, direktør for børne- og skoleområdet, at han mener, det var i orden at indkalde personalet til samtalerne.
 
"I udgangspunktet mener vi, at vi overholder den gældende lovgivning, når vi indkalder personalet til dialogmøderne, for ellers havde vi ikke gjort det," siger han til Fagbladet FOA. 

- Hvad er det konkret i udtalelsen fra de to tillidsfolk til Fagbladet FOA, som er problematisk og ligger til grund for indkaldelsen?

"Det kan jeg ikke svare på konkret. Vi har bare behov for at være i dialog. Vi har jo ikke iværksat noget personalejuridisk andet end, at vi har indkaldt til et dialogmøde, hvor vi vil drøfte det her," siger Chriss Mailandt-Poulsen.

- Men hvorfor har I konkret indkaldt til mødet?
"Fordi vi mener, at der er noget konkret, der kan drøftes og sagligt snakke om, hvor grænserne går henne. Hvad tænker personalet, og hvad tænker vi."

- Hvad er det konkrete, der ligger til grund for mødeindkaldelsen?
"Nu afventer vi ombudsmandens udtalelse på baggrund af kommunens redegørelse. Før den foreligger, vil jeg ikke udtale mig yderligere om emnet," siger Chriss Mailandt-Poulsen.