Sværere at få anerkendt glatføreulykker som arbejdsskade
På fire år er andelen af fald og styrt, der bliver anerkendt som arbejdsskade, faldet med knap en fjerdedel.
01. februar 2018
Hvis man som ansat falder på halen på grund af sne, is eller smattede blade i arbejdstiden, er det blevet sværere at få anerkendt som arbejdsskade.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.)
I 2012 blev 86,4 procent af fald og styrt blandt FOAs medlemmer anerkendt som en arbejdsskade. I 2015 er foreløbig kun 65,7 procent af sagerne blevet anerkendt. Det svarer til et fald i andelen af anerkendte sager på knap en fjerdedel.
Der kan være tale om alvorlige ulykker, særligt blandt det udkørende plejepersonale, siger advokat i FOA, Heidi Bloch.
”Vi ser hvert år folk forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke kommer tilbage efter den slags skader,” siger Heidi Bloch til Fagbladet FOA.
Antallet af anerkendte arbejdsskader er generelt styrtdykket, efter at en højesteretsdom i 2013 slog fast, at man skal kunne bevise, at man har modtaget behandling. Hvis skaden formodes at gå over af sig selv uden behandling, bliver den sjældent anerkendt.
”Har man brækket en ankel eller et ben, er der en god chance for at få anerkendt arbejdsskaden, fordi man modtager behandling,” siger FOAs advokat Heidi Bloch.
”Får man derimod hjernerystelse og ’bare’ ligger på sofaen, er det svært at bevise, fordi behandlingen for hjernerystelse netop er ’ingenting’.”
Vejle Kommune er en af de kommuner, der siden 2011 har arbejdet målrettet på at forebygge glatføreuheld blandt de ansatte .
”Vi havde nogle hårde vintre, hvor der var rigtig mange skader, så vi blev nødt til at gøre noget,” siger Kurt Jepsen, risikostyringskonsulent i Vejle Kommune.
Kommunen har delt hundreder af pigsko og refleksveste ud til medarbejderne og informeret om, vinterdæk til cyklerne, og hvordan man laver et glatføreberedskab.
”Når den første mand møder ind på skolen, daginstitutionen eller plejehjemmet, er der informeret om, hvordan man kan lave en fast procedure for, at der bliver ryddet sne. Det kan være ’Bente’, en fast pedel eller kommunens vejdrift. Bare alle ved, hvem der gør hvad,” siger Kurt Jepsen.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.)
I 2012 blev 86,4 procent af fald og styrt blandt FOAs medlemmer anerkendt som en arbejdsskade. I 2015 er foreløbig kun 65,7 procent af sagerne blevet anerkendt. Det svarer til et fald i andelen af anerkendte sager på knap en fjerdedel.
”Vi ser hvert år folk forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke kommer tilbage efter den slags skader,” siger Heidi Bloch til Fagbladet FOA.
Læs også: Hver tredje ansat i hjemmeplejen er faldet i glatføre
Kræver, du får behandlingAntallet af anerkendte arbejdsskader er generelt styrtdykket, efter at en højesteretsdom i 2013 slog fast, at man skal kunne bevise, at man har modtaget behandling. Hvis skaden formodes at gå over af sig selv uden behandling, bliver den sjældent anerkendt.
”Har man brækket en ankel eller et ben, er der en god chance for at få anerkendt arbejdsskaden, fordi man modtager behandling,” siger FOAs advokat Heidi Bloch.
”Får man derimod hjernerystelse og ’bare’ ligger på sofaen, er det svært at bevise, fordi behandlingen for hjernerystelse netop er ’ingenting’.”
Læs også: 8 råd til dig, der arbejder, når det er glat
Kommune: Rigtig mange skaderVejle Kommune er en af de kommuner, der siden 2011 har arbejdet målrettet på at forebygge glatføreuheld blandt de ansatte .
”Vi havde nogle hårde vintre, hvor der var rigtig mange skader, så vi blev nødt til at gøre noget,” siger Kurt Jepsen, risikostyringskonsulent i Vejle Kommune.
Kommunen har delt hundreder af pigsko og refleksveste ud til medarbejderne og informeret om, vinterdæk til cyklerne, og hvordan man laver et glatføreberedskab.
”Når den første mand møder ind på skolen, daginstitutionen eller plejehjemmet, er der informeret om, hvordan man kan lave en fast procedure for, at der bliver ryddet sne. Det kan være ’Bente’, en fast pedel eller kommunens vejdrift. Bare alle ved, hvem der gør hvad,” siger Kurt Jepsen.