Forældrene bliver brugt til rengøring og reparationer

Forældrenes arbejdskraft bliver flittigt brugt i landets daginstitutioner. Det ligner i mange tilfælde et forsøg på at få fikset tingene billigt, mener både FOA og forældrenes landsorganisation, FOLA.
30. november 2017
Malerarbejde, små reparationer på legepladsen og rengøring. Forældrene bliver flittigt brugt, når der skal gås til hånde i daginstitutionerne. Det viser en undersøgelse fra FOA.
Læs også: Daginstitution lader far og mor trække i arbejdstøjet
41 procent af FOAs medlemmer i fritidshjem, vuggestuer, børnehaver og SFO’er har inden for det seneste år oplevet, at der blev arrangeret forældrearbejdsdage. Og de fleste vurderer, at opgaverne næppe var blevet løst, hvis forældrene ikke havdegjort det.
Desuden fremgår det af undersøgelsen, at 35 procent af de ansatte, som har forældrearbejdsdage på deres arbejdsplads, mener, at mange af de opgaver forældrene laver i dag, for fire år siden blev udført af kommunalt ansatte eller private virksomheder.
“Det tyder på, at det i høj grad drejer sig om at få udført et reelt stykke arbejde, og det bryder vi os ikke særlig meget om,” siger Mogens Bech Madsen, der er formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
Knytter bånd
Han mener dog, at forældrearbejdsdage kan være fornuftige, hvis de først og fremmest handler om at knytte bånd mellem børn, forældre og personale fremfor at reparere en legeplads og male et stakit.Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
“Der er nogle forældre, som aldrig kommer til for eksempel forældremøder. Men hvis det handler om at komme med en skruetrækker og lave noget praktisk arbejde, så får man måske forbindelse til forældrene på den måde, og det synes jeg er positivt,” forklarer han.Forældreopgaver vokser
I forældreorganisationen FOLA er formand Louise Gjervig ikke begejstret for analysens resultater.Læs også: OK24: Aftale er landet for pædagogisk personale ansat i region eller kommune
“Jeg synes, at det her udvikler sig og bliver mere og mere kreativt. Vi ser, at de opgaver, forældrene bliver præsenteret for, bliver mere krævende og mere omfattende, forklarer formand Louise Gjervig og fortsætter:“Det er et dilemma, for vi vil jo sådan set gerne være med til at sikre, at vores børn har nogle hyggelige og inspirerende rammer, hvor sikkerheden er i orden. Men det bliver ofte større og meget praktiske opgaver, forældrene bliver sat til, siger hun.
KL: Tag ikke opgaver fra personalet
Leon Sebbelin, formand for KL’s børne- og kulturudvalg, mener, at der kan være gode grunde til at have forældredage, hvor man for eksempel planter blomster eller dekorerer stakittet.
“Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man ikke tager opgaver væk fra medarbejderne, og den afvejning bør tages i tæt dialog med medarbejdere og med forældrerådet,” siger han.