Store forskelle på bemandingen: Her er de to sosu'er til 65 ældre

En medarbejder på et plejecenter skal tage sig af tre beboere. Vel at mærke, hvis der er tale om en dagvagt på hverdage mellem klokken 7 og 15.

I aftenvagten mellem klokken 15 og 23 fordobles antallet af beboere pr. ansat, og om natten må en medarbejder regne med at have ansvaret for mere end 20 beboere. I weekenderne får især dagvagterne et yderligere antal beboere at se til.

Tallene stammer fra en hel ny undersøgelse af normeringerne på landets plejecentre, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har lavet på bestilling af FOA og Ældre Sagen.

Dårlig bemanding hele døgnet

Det er første gang, der skabes et overblik over normeringerne på plejecentrene med en ensartet definition af de medarbejdergrupper og de opgaver, der indgår i normeringen.

Undersøgelsen viser, at der er et klart misforhold mellem antallet af opgaver og antallet af medarbejdere, mener Karen Stæhr, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

”Jeg synes, at alle vagtperioder er katastrofalt dårligt bemandet. Det har vi sagt tidligere, men nu er det dokumenteret, og så må vi have lavet det om.”

Karen Stæhr vil ikke sætte tal på en god normering på plejecentrene.

”Normeringen skal afhænge af, hvilke borgere man har, og hvilke behov de har. Tre beboere per medarbejder i dagvagterne er for meget, når det drejer sig om demente og meget plejetrængende borgere med sygdomme, der griber ind i hinanden,” siger hun.

Svært at sætte tal på

Social- og sundhedshjælper Ingerlise Wirenfeldt er heller ikke meget for at sætte præcise tal på sine ønsker til en bedre normering. Hun er nattevagt på et plejecenter i Mariagerfjord Kommune, hvor hun sammen med en kollega deles om 65 beboere.

”Det afhænger jo meget af beboernes helbred. Der sker hele tiden skift blandt beboerne, så nogle nætter er der fuldt ræs på, mens der er mere ro på andre nætter,” siger hun.

Men landsgennemsnittets cirka 20 beboere per medarbejder om natten kunne godt være et udgangspunkt, mener hun. Dog under forudsætning af, at de ikke har det alt for dårligt.

”Indimellem må vi indkalde ekstra hjælp, hvis der er én, der er meget urolig, og det kræver også tid, hvis der er mange dørsøgende, der vil ud at gå,” siger Ingerlise Wirenfeldt.

Normeringer er blevet dårligere

Hun har arbejdet på ældreområdet i mere end 30 år og har oplevet, at normeringerne er blevet dårligere.

”For omkring 18 år siden havde jeg i dagvagt ansvaret for to beboere, og dem kunne jeg gøre en masse for. Der var tid til at snakke og til at gå en tur. Tidligere var beboerne heller ikke så gamle som i dag og heller ikke nær så dårlige.”

Beregninger fra FOA viser, at kommunerne fra 2013 til 2017 samlet set har skåret knap 1 procent i de ordinært ansatte sosu-medarbejdere. Samtidig er antallet af ældre over 80 år øget med 8 procent.

Store forskelle i normeringerne

Konsulent i Ældre Sagen Anna Wilroth mener også, at normeringsniveauet burde løftes.

”Det harmonerer dårligt med kommunernes ambitioner om værdighed i behandlingen af de ældre. Normeringen er slet ikke fulgt med beboersammensætningen, hvor der er flere demente og nye sundhedsfaglige opgaver, som man ikke så for 10-15 år siden,” siger hun til Fagbladet FOA.

Anna Wilroth er overrasket over de meget store forskelle på normeringerne i kommunerne og i de enkelte plejecentre.

Både FOA og Ældre Sagen afviser dog minimumsnormeringer som redskab til at skabe mere ensartede tilbud. De er bange for, at minimum ender som maximum.

”Det er bedre at sætte fokus på den kultur og de kerneværdier, som kommunerne bør have i behandlingen af sine ældre medborgere end at stirre sig blind på minimumskrav,” siger Anna Wilroth.