Sosu fra tv: Mens bosserne holder lønfest får vi sparekniven

Social- og sundhedsassistent Jytte Madsen arbejder i Esbjerg Kommune, som er en af de mange kommuner, der har brugt store pengebeløb på topchefer, mens medarbejderne på kommunens institutioner må løbe hurtigere og hurtigere. Robert Attermann

Kommuner og regioner forgylder topchefer og skærer ned på personalet. Det er ikke i orden, mener sosu-assistent fra tv-dokumentar.

Af Finn Danielsen

18. oktober 2017

Siden sidste kommunalvalg for fire år siden har kommuner og regioner givet gyldne håndtryk og lignende til deres topledere for næsten en kvart milliard kroner. Det viser en aktindsigt, som TV2 har fået.

Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren 

Der er helt nøjagtigt tale om 223 millioner kroner, og for de penge kunne kommuner og regioner i de fire år have ansat 172 social- og sundhedshjælpere (144 fuldtidsstillinger), viser beregninger fra FOA.

Men i stedet skæres der ned i de fleste personalegrupper. Hele 35.000 fuldtidsstillinger er nedlagt i kommuner og regioner de seneste 10 år.

”Mens de spiser med kniv og gaffel på direktionsgangene, må vi andre nøjes med sparekniven,” siger social- og sundhedsassistent Jytte Madsen til Fagbladet FOA. 

Hun er ansat på Fovrfeld Ældrecenter i Esbjerg Kommune og medvirkede mandag i en tv-udsendelse på DR1 om de høje lønninger til direktørerne.

Her kunne seerne opleve en hektisk dagligdag i plejen af de gamle, og travlheden er blevet øget markant henover de mere end 40 år, Jytte Madsen har arbejdet på centret.

”Jeg har oplevet, at det, der skulle være et hjem, er blevet en institution, og vi laver samlebåndsarbejde. De små stunder, vi havde før i tiden, hvor vi kunne gå en tur med beboerne, læse et brev eller avisen op for dem, eller bare få en snak, har vi ikke mere,” siger hun.

Toppen bør være ansvarsbevidst

DR har på baggrund af kommuners og regioners egne tal beregnet, at direktørernes løn i løbet af de seneste 10 år er steget med 50 procent, mens lønstigningen blandt social- og sundhedsassistenter i den samme periode er 25 procent.

Læs også: Opråb fra sosu: Vi er mere end varme hænder

Jytte Madsen forstår ikke, at de kommunale topchefer skal have en lønudvikling, der er dobbelt så stor som hendes egen.

”De har jo i forvejen en meget høj løn, og jeg synes ikke, at de har så meget større ansvar end os. Det har jo fatale konsekvenser, hvis vi laver fejl, og jeg har et arbejde, som også kræver, at jeg kan skabe tillid. For hvor mange har lyst til at vende rumpen til alle og enhver? Vi er jo inde i borgernes private hjem, og vi roder i både mås og mund,” siger hun.

Jytte Madsen finder det dog ok, at der er forskel på lønnen:

”Men dem i toppen må godt være lidt ansvarsbevidste i forhold til, hvad pengene bliver brugt til. I dag drejer alt sig jo om at få fyldt lommerne med guld. Jeg forstår det ikke, for man kan jo kun sidde på én stol og ligge i én seng. Men der bliver samlet til huse, og det at have et godt samfund har ikke længere så høj værdi som tidligere.”

Mens de spiser med kniv og gaffel på direktionsgangene, må vi andre nøjes med sparekniven.

Jytte Madsen, social- og sundhedsassistent

Bringer ikke mere service

De store udbetalinger til direktørerne forarger også Henning Jørgensen, der er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet.
 
”Et gyldent håndtryk er ikke noget, der i sig selv bringer mere service eller hjælp. Du kan jo ikke få noget som helst ekstra for de penge – du får ikke passet børn, du får ikke ældreservice, du får ikke én eneste undervisningstime mere ud af det. Det er kun noget, der kommer ned i en privat pengepung,” siger han til TV2.
 

Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk

FOAs formand Dennis Kristensen og Karen Stæhr, formand i FOAs Social- og Sundhedssektor mener, at der er tale om ”en syg kultur i kommunerne”. Det skriver de i en blog på avisen.dk.
 

Syg kultur

FOA-lederne forklarer den syge kultur med, at velfærdssamfundet værdier om fælles ansvar over for de svageste er blevet udskiftet med det private erhvervsliv metoder, tænkning og værdier. Og de kritiserer politikerne for, at de kun har blik for ledernes løn, bonusser og godtgørelser.
 
”Kunne du forstille dig, at den kommunale rengøringsassistent blev ansat på samme måde? Nej, vel? Eller tror du, at social- og sundhedsassistenten får andel i lederens bonus for de resultater, der stammer fra ældreplejens ansatte? Nej heller ikke vel? Eller kan du se for dig, at pædagogmedhjælperens eller brandmandens fratrædelsesgodtgørelse nåede op i blot nærheden af de beløb, lederne får? Heller ikke, vel?”