Dødstrusler, vold og stoffer: 33 grunde til, at de ansatte strejkede efter drab på kollega
De første 47 dage efter drabet på Lindegården ringede de ansatte mindst 33 gange til politiet. I protest gik de ansatte til sidst i strejke. Det hiver Københavns Kommune dem nu i retten for.
11. oktober 2017
Den 25. marts 2016 så de ansatte på Lindegården en kollegas liv forsvinde mellem deres hænder. 57-årige Vivi Nielsen, der arbejdede som social- og sundhedsassistent på institutionen, blev stukket ihjel af en beboer.
Trods drabet fortsatte de ansatte med at gå på arbejde i dagene efter.
"Vi gik på arbejde for at hjælpe beboerne. Det er jo vores job, og det vi brænder for," siger Mia Kristina Hansen, der er ansat på Lindegården.
"I starten blev der holdt møder med borgmester og fagforening, så vi følte, at folk tog situationen alvorligt og skulle have en chance for at handle. Men der er en grænse for, hvor længe man tør gå rundt og håbe på forandring," siger Mia Kristina Hansen.
Den grænse ramte de ansatte den 11. maj 2016 - 47 dage efter drabet, hvor de ansatte nedlagde arbejdet i protest over, at vold, dødstrusler og stofhandel fortsat var hverdag på bostedet.
I tiden efter drabet havde man fra Lindegården ringet til politiet efter hjælp ved mindst 33 forskellige episoder. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået fra Midt- og Vestsjællands Politi.
"Man kan ikke holde den kørende, når der ikke er lys for enden af tunnellen. Der er mere end en farlig episode hver anden dag. Det svarer sig jo til situationen før drabet.
Det slider troen på tryghed op," siger han.
Dennis Kristensen undrer sig derfor over, at Københavns Kommune har valgt at hive de ansatte i Arbejdsretten den 25. oktober med et krav om en bod på 130.000 kroner for at have nedlagt arbejdet.
"De ansatte sætter sig ikke ned og vil straffe kommunen. De siger, vi kan ikke mere. Det er ikke muligt at passe vores arbejde under de her forhold," siger han.
Kommune: Vi følger reglerne
I en mail fra Københavns Kommune skriver socialforvaltningens pressefolk, at de bare følger den gældende lovgivning, når de sidst på denne måned hiver de ansatte i Arbejdsretten:
"Københavns Kommune har reageret i overensstemmelse med de fagretlige regler, der gælder for sådanne sager, idet KL som overenskomstpart skal orienteres om arbejdsnedlæggelsen, hvorefter sagen indbringes for Arbejdsretten. Københavns Kommune er ikke selvstændig part i sagen, og det er således KL, der afgør, hvorvidt sagen skal føres."
Trods drabet fortsatte de ansatte med at gå på arbejde i dagene efter.
"Vi gik på arbejde for at hjælpe beboerne. Det er jo vores job, og det vi brænder for," siger Mia Kristina Hansen, der er ansat på Lindegården.
Volden fortsatte
I dagene og ugerne efter drabet blev der afholdt møder med Københavns Kommune med fokus på at forbedre miljøet på bostedet. Miljøet op til drabet havde været præget af narkohandel, dødstrusler samt flere grove overfald."I starten blev der holdt møder med borgmester og fagforening, så vi følte, at folk tog situationen alvorligt og skulle have en chance for at handle. Men der er en grænse for, hvor længe man tør gå rundt og håbe på forandring," siger Mia Kristina Hansen.
Den grænse ramte de ansatte den 11. maj 2016 - 47 dage efter drabet, hvor de ansatte nedlagde arbejdet i protest over, at vold, dødstrusler og stofhandel fortsat var hverdag på bostedet.
I tiden efter drabet havde man fra Lindegården ringet til politiet efter hjælp ved mindst 33 forskellige episoder. Det viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Tålmodigheden har en grænse
Dennis Kristensen, formand for FOA, har fået forelagt materialet fra Midt og Vestsjællands Politi. Han erkender, at arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, men han kan godt forstå, at de ansatte følte sig presset til at reagere."Man kan ikke holde den kørende, når der ikke er lys for enden af tunnellen. Der er mere end en farlig episode hver anden dag. Det svarer sig jo til situationen før drabet.
Det slider troen på tryghed op," siger han.
Dennis Kristensen undrer sig derfor over, at Københavns Kommune har valgt at hive de ansatte i Arbejdsretten den 25. oktober med et krav om en bod på 130.000 kroner for at have nedlagt arbejdet.
"De ansatte sætter sig ikke ned og vil straffe kommunen. De siger, vi kan ikke mere. Det er ikke muligt at passe vores arbejde under de her forhold," siger han.
Kommune: Vi følger reglerne
I en mail fra Københavns Kommune skriver socialforvaltningens pressefolk, at de bare følger den gældende lovgivning, når de sidst på denne måned hiver de ansatte i Arbejdsretten:
"Københavns Kommune har reageret i overensstemmelse med de fagretlige regler, der gælder for sådanne sager, idet KL som overenskomstpart skal orienteres om arbejdsnedlæggelsen, hvorefter sagen indbringes for Arbejdsretten. Københavns Kommune er ikke selvstændig part i sagen, og det er således KL, der afgør, hvorvidt sagen skal føres."