Holdningsskifte reducerede bæltefikseringer markant
Med et ledelsesmæssigt holdningsskifte og en økonomisk saltvandsindsprøjtning har man på Psykiatrisk Afdeling i Aabenraa med succes lavet et bæltefrit afsnit.
10. oktober 2017
På Psykiatrisk Afsnit 61/63 i Aabenraa var der i årene 2011-2013 et gennemsnit på 84 bæltefikseringer per år. I år har der kun været en enkelt. Det er resultatet af, at de i et satspuljeprojekt har fået tilført 13,4 millioner kroner til at lave afsnittet bæltefrit.
Ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Lene Høgh fortæller, at succesen startede med et tidligt ledelsesmæssigt holdningsskifte.
”Vi tog en beslutning om, at vi kan gøre det anderledes, og at bæltefikseringer som udgangspunkt ikke er noget, vi bruger. Man skal tro på det og ville det, og så skal man klæde personalet på til at håndtere farlighed på en anden måde end ved bæltefiksering,” siger hun.
Positiv afsmitning på behandlingsmiljøet
Midlerne blev afsat til kompetenceudvikling og personaleopnormering, og på afsnit 61 er der gået 348 dage, uden at en patient er blevet bæltefikseret, og der er gået 111 dage siden sidste fiksering på afsnit 63.
Succesen på afsnittet har gjort, at alle psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark nu har fået et bæltefrit afsnit, og hele Aabenraas psykiatriske afdeling arbejder nu med en bæltefri behandlingstilgang.
”Det giver en positiv afsmitning på behandlingsmiljøet i det hele taget, og det føles mere trygt. Kompetencerne til at udbrede den bæltefri behandlingstilgang, har vi trukket fra projektafsnittet. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis vi ikke havde haft midlerne til at starte der,” fortæller Lene Høgh.
Overgangsfasen er ressourcekrævende
Ifølge loven skal tvangsfikseringer være kortvarige for at undgå at patienten udsætter sig selv eller andre for fare. Kun undtagelsesvist må tvangsfiksering anvendes ud over nogle timer.
Selvom meget lange bæltefikseringer stadig er udbredte i psykiatrien, er det muligt at komme dem til livs i et land som Danmark, mener seniorforsker ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland Lene Lauge Berring.
Hun anerkender, at der skal flere ressourcer til, fordi man har brug for ekstra bemanding til den type patienter, der typisk ender i bælter. Men det vil primært være i en overgangsfase, hvor personalet lærer at arbejde på en ny måde.
”Kulturændringer tager tid og overgangsfasen er ressourcekrævende både økonomisk og fagligt. Det går langsomt nu, men når personalet så har redskaberne i orden og har nogle nye handlemuligheder, så vil man kunne se resultatet,” siger hun.