Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom
Der stod sygdom på næsten halvdelen af de fyresedler, som FOA-medlemmer fik i 2016.
13. september 2017
Når et FOA-medlem bliver fyret, skyldes det i 44 procent af tilfældene sygdom. Det viser tal, som FOAs lokalafdelinger har registreret for 2016.
Læs også: 4 gode råd: Sådan kommer du tilbage på jobbet efter stress
Det er første gang, det står sort på hvidt, hvor mange, der mister jobbet på grund af sygdom.Flere lokalafdelinger, Fagbladet FOA har talt med, advarer om, at tålmodigheden er skrumpet over for de sygemeldte.
“Man fyrer langt hurtigere i dag end for ti år siden. Der er ikke længere plads til dem, der ikke kan yde hundrede procent hele dagen,” siger formand for FOA Nordsjælland Lene Lindberg, der nævner sygedagpengereformen i 2014 som en af årsagerne.
Læs også: Sosu fik stress og en fyreseddel
Flere fyret på grund af sygdom
I FOA SOSU, der har cirka 18.000 medlemmer i Københavnsområdet, er antallet af fyringer på grund af sygdom steget fra 215 til 288 sager fra 2015 til 2016, viser afdelingens egne tal.
FOA Århus har set en stigning fra 107 til 151 sager fra 2013 til 2016.
"Det tyder på, at man er blevet hurtigere på aftrækkeren over for de syge."
Etikken er væk. Hvis man før havde for eksempel cancer, kunne man få lidt ro på og nogle skåneopgaver. I dag bliver der kun kigget på kroner og ører.
Pia Johansen, faglig sagsbehandler FOA Nordsjælland
I de - stadig relativ få sager - sager om fyring, hvor FOAs lokalafdelinger har noteret sygdommens art i FOAs sagsbehandlingssystem, står stress for hver anden sygemelding.
Læs også: Cookies på fagbladetfoa.dk
“De seneste fire-fem år er der kommet mange flere stressramte. Det er børne- og ældreområdet, der er hårdest ramt. Ingen kan jo holde til at udføre to mands arbejde,” siger Inge Jensen Pedersen fra FOA Århus.Etikken er væk
Fyringen sker typisk, når en medarbejder er væk i flere måneder uden en klar tidshorisont for, hvornår man er tilbage, oplever sagsbehandler i FOA NordsjællandPia Johansen, der sidder med sagerne til daglig.
“Etikken er væk. Hvis man før havde for eksempel cancer, kunne man få lidt ro på og nogle skåneopgaver. I dag bliver der kun kigget på kroner og ører," siger hun.
Formand for FOA Odense Nina Skov-Lauridsen anerkender, at mange arbejdspladser gør et forsøg for at fastholde medarbejderne i deres job.
“Men vi oplever oftere, at de såkaldte omsorgssamtaler ikke handler så meget om fastholdelse, men om afskedigelse. Derfor oplever vi også, at flere og flere ønsker at have en bisidder med til disse samtaler,” siger hun.
Læs også: Quiz: Kan du dit fagblad
Fokus på sygefravær Stort fokus på sygefravær nævnes også som årsag til den kortere lunte med de sygemeldte.Ifølge Malene Friis Andersen, ph.d. og forsker i stress på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har sygemeldte med stress, angst og depression en god prognose for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
“Men det tager tid, før man er tilbage på fuldt produktionsniveau. Det kræver tålmodighed fra arbejdspladsen. Det er vigtigt, at man ser arbejdspladsen som en træningsbane og ikke kun et sted, hvor man skal producere og levere."
Socialpolitisk konsulent i FOA, Malene G. Haarder, peger også på det store fokus på lavere sygefravær og reformen af sygedagpenge i 2014 som årsager til, at arbejdspladsen hurtigere skiller sig af med de sygemeldte. Det kan ikke betale sig, hverken menneskeligt eller økonomisk, siger hun:
”De kommuner, der politisk har besluttet, at de vil holde på sygemeldte medarbejdere, prøver for eksempel at omplacere folk og give hjælpemidler – det giver god trivsel og fastholder medarbejderne. Kommuner, der kun fokuserer på sygefravær får utrygge medarbejdere, der hurtigt søger andre steder hen, fordi de tænker: Hvad hvis det er mig, der bliver syg næste gang?”
KL: Tålmodigheden ikke mindre
“Det er altid sidste udvej at afskedige en medarbejder på grund af sygdom, men det kan nogle gange blive nødvendigt af hensyn til den samlede trivsel på arbejdspladsen og de ydelser, vi er forpligtet til at levere til borgerne,” siger han.