7 skridt til at få dit første job
Det kan være svært at få hul igennem til arbejdsmarkedet, når man er nyuddannet. Læs her, hvordan du lander dit første job.
06. oktober 2017
1. Tjek jobannoncer på FOA Job. På hjemmesiden kan du oprette en jobagent under ‘FOA Jobsøgning Plus’ og få sendt jobannoncer direkte i din mailboks.
2. Meld dig til FOA JobMatch og få hjælp af FOA til at få dit første job.
Læs også: Fyret på dagpenge: Jeg havde ikke råd til mad
3. Fortæl dine praktiksteder, at du er færdiguddannet. Aflæg besøg. Tag kontakt, hvis du kender medarbejdere på arbejdspladser, hvor du gerne vil arbejde.4. Brug sociale medier. Overvej at din facebookprofil kan blive læst af kommende ledere og kolleger. Del faglige links. Kom med relevante kommentarer. Udvid vennekredsen med folk, der måske kan skaffe dig arbejde.
5. Din ansøgning skal fortælle, hvad du kan bidrage med. Henvis til erfaring fra praktik, projekter på studiet og relevante kvalifikationer i tidligere job. Som nyuddannet er du fagligt opdateret med nyeste viden.
Læs også: Virtuel eksamen gjorde Connie til nyuddannet sosu-hjælper
6. Tjek lokale institutioners hjemmesider og facebookprofiler for værdier og aktiviteter. Skriv en uopfordret ansøgning til steder, du gerne vil arbejde. Skriv hvorfor du ønsker at arbejde der. Ring og hør, om du må komme forbi.7. Skriv både praktik, projekter og anden erhvervserfaring på dit CV. Fortæl også om relevante fritidsinteresser og erfaringer herfra.
Kilde: Vibeke Kold, udvikling- og arbejdsmarkedskonsulent i A-kassen.