Skattereform får betydning for din pension
Hvis regeringen får vedtaget sin fremlagte skattereform, får det også betydning for pensionen. Desværre løser udspillet fortsat ikke samspilsproblemerne, siger direktør i PenSam, Torsten Fels.
Af
Mette Boysen
31. august 2017
Regeringens skattereform, der blev præsenteret tirsdag, kommer også til at få betydning for pension, hvis reformen bliver vedtaget.
I udspillet er der lagt op til et nyt skattefradrag, som vil gøre det mere attraktivt at spare op til pension.
Som det er i dag, bliver man modregnet i offentlige ydelser som folkepension, hvis man også har en privat pensionsopsparing, hvor man årligt får udbetalt ca. 70.000 kroner eller mere fra. Det er den såkaldte samspilsproblematik.
Læs også: Direktøren får 20.000 mere i skattelettelse end lønmodtageren
Forbedring af tidligere udspilMed beskatning, skatteregler og modregning i offentlige ydelser vil det i nogle tilfælde slet ikke kunne betale sig at indbetale til en pensionsopsparing i de sidste år frem mod pension, fordi modregningen vil være så stor, når man får pengene udbetalt. Og den problematik tager den nye skattereform fat på. Det siger direktør i PenSam, Torsten Fels.
”Helt generelt er pension og skat rigtig kompliceret. Det er et kludetæppe. Og det, vi ser nu, er, at man har syet endnu en lap på kludetæppet. Man har begrænset nogle problemer, det er blevet mere komplekst, men det har stadig nogle urimeligheder,” siger han.
Før sommerferien kom regeringen med en ny pensionsaftale, der gjorde det muligt at spare mere op til pension uden at blive modregnet i de offentlige ydelser fem år før folkepensionsalderen.
Penge skulle have været brugt anderledes
Han mener, at regeringen burde have brugt de 2,4 milliarder, der er sat af til pensionsområdet i denne reform, anderledes.
”Man burde have målrettet indsatsen til 15 år før folkepensionsalderen, for det er der, problemet opstår for lav- og mellemindkomstgrupperne. Nu sænker man beskatningen i hele perioden, og det indebærer en lavere beskatning tidligere i opsparingsforløbet. Men man giver lettelser til de, der er topskattebetalere, og de har ikke samspilsproblemer, så det har de ikke brug for,” siger Torsten Fels.
”Havde man brugt de 2,4 milliarder der, hvor problemet er, kunne man lave det til beskatning på 50 procent og ikke 70 procent. Så jeg anerkender regeringen for, at man har taget fat i problemet, men det skal stadig skrues sammen på en måde, så det er socialt afbalanceret,” siger Torsten Fels.