Sådan æder retspsykiatrien sig ind på almenpsykiatrien

 

Hospitalsledelsen på Afdeling for Retspsykiatri i Slagelse fortæller eksempelvis, at man har oprettet flere retspsykiatriske senge, for at få plads til de mange patienter.

 

“Ledelsen sagde, at opnormeringen var sket på bekostning af den almene psykiatri, som mistede sengepladser. Ledelsen sagde, at det er en landsdækkende tendens,” skriver Ombudsmanden i et notat på baggrund af tilsynsbesøget på Psykiatrisygehus Slagelse. 

 

I Region Sjælland er antallet af retspsykiatriske sengepladser vokset fra 50 til 80 fra 2010 til 2016. I samme periode faldt antallet af almenpsykiatriske sengepladser fra 316 til 265, viser en aktindsigt, som Fagbladet FOA har fået fra Region Sjælland. 

 

I de øvrige fire regioner er billedet stort set det samme: Således æder retspsykiatrien sig bid for bid ind på almenpsykiatrien. 

Læs også: Næsten hver 10. patient i den almindelige psykiatri er kriminel

 Pladsmangel i retspsykiatrien

Aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra de fem regioner, viser, at antallet af retspsykiatriske sengepladser på landsplan er steget fra 283 til 363 fra 2010 til 2016. Imidlertid har opnormeringen målt med udviklingen i patienter ikke været tilstrækkelig. 

 

På psykiatrisygehuset i Slagelse oplyser ledelsen, at man ikke kompenserer for de mange patienter ved at overbelægge retspsykiatriske sengeafsnit. ‘Til gengæld er en del retspsykiatriske patienter placeret i den almene psykiatri på grund af pladsmangel,’ oplyser hospitalsledelsen til Ombudsmanden. 

 

Hos SIND fortæller formand Knud Kristensen, at der ikke er noget i vejen for at retpsykiatriske patienter er indlagt i almenpsykiatrien - så længe der er en faglig begrundelse for det.

 

“Det er et problem, når patienterne ikke er der som følge af en lægefaglig vurdering men fordi der ikke er plads i retspsykiatrien. Det duer ikke, at der er retspsykiatriske patienter på de almenpsykiatriske afdelinger, der ikke bør være der,” siger han.

Læs også: FOA: Psykiatrien skal have et løft nu

 Kriminelle patienter i almenpsykiatrien

På Psykiatrisygehuset Slagelse vurderede ledelsen, at der i øjeblikket for tilsynsbesøget var 20-30 retspsykiatriske patienter i almenpsykiatrien. Det svarer nogenlunde til niveauet i de øvrige regioner, hvor næsten hver 10. patient i almenpsykiatrien har en dom.  Undtagelsen er dog Region Syddanmark, hvor tallet er noget lavere.

 

Nogle af de retspsykiatriske patienter er dømt for grove forbrydelser, og det kan skabe utryghed og problemer på de almenpsykiatriske afdelinger. Det bliver påpeget over for Ombudsmanden af ledelsen på den psykiatriske afdeling på Bispebjerg Hospital.

 

“Ledelsen sagde, at særligt de retspsykiatriske patienter kan give anledning til problemer med indsmugling af stoffer på afsnittet. De retspsykiatriske patienter er typisk de patienter, der har det bedst på afsnittene, og dermed er de også “de stærkeste”, der kan påvirke de andre til at smugle ting ind,” skriver Ombudsmanden efter tilsynsbesøget den 16. januar.

 

Denne problemstilling nævnes også i rapporter fra Arbejdstilsynets besøg på almenpsykiatriske afdelinger, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i. I en af rapporterne beskrives, hvordan en retspsykiatrisk patient har ‘afpresset øvrige patienter til at udlevere kontonummer og smykker ved at fortælle, at han tidligere har skåret fingre af og smadret knæskaller på folk, der ikke adlød ham,’ 

 

Utrygheden, som nogle af de retspsykiatriske patienter kan skabe, skader behandlingen af de øvrige patienter i almenpsykiatrien.

 

“Nogle af de almenpsykiatriske patienter bliver bange for dem, fordi de ved, de har begået noget kriminelt. Det er i sig selv et problem for hele miljøterapien, for man kan ikke give en ordentlig behandling, hvis patienterne er bange. Vi har også eksempler på, at almenpsykiatriske patienter har bedt om at blive udskrevet, fordi de er utrygge ved at være indlagt, siger Knud Kristensen.. 

Læs også: Psykiater: Bosteder er 'yngleanstalt' for retspsykiatriske patienter

 Skader behandlingen 

En anden problemstilling er, at en del af de retspsykiatriske patienter har en anbringelsesdom eller er varetægtssurrogatfængslede. Derfor er de indlagt  i almenpsykiatrien i halve eller hele år, selvom de måske i lægelig forstand er raske.

 

“Det betyder, at de retspsykiatriske patienter optager pladser og ofte er indlagt i længere tid, end hvad der er nødvendigt i forhold til deres behandling. Det ender også ofte med, at der bliver tale om uforholdsmæssigt lange straffe,” skriver Ombudsmanden efter at have talt med psykiatri-ledelsen på Rigshospitalet.

 

Det rammer behandlingen af de almenpsykiatriske patienter, som har sværere ved at blive indlagt, fordi pladserne optages af raske retspsykiatriske patienter. Men det har også konsekvenser for behandlingen af de retspsykiatriske patienter.

 

“I virkeligheden er det her tragisk for alle parter. Det er både ulykkeligt for de retspsykiatriske patienter, der ikke får den behandling, de skal have for at få det godt igen. Det har selvfølgelig også en betydning for de almenpsykiatriske patienter, fordi de retspsykiatriske patienter optager ressourcer fra dem. Så det er en tabersituation for psykiatrien som helhed,” siger Karen Stæhr, sektorformand for Social-Sundhedssektoren i FOA.

 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kalder de mange retpsykiatriske patienter i almenpsykiatrien for ‘et kæmpe stort problem’.

 

“Det er en prioritet at have fokus på dem og sørge for, at de får et tilbud, der er det rette for dem og som ikke kompromitterer andre patienter og ansatte,” siger ministeren.

 

Hun understreger, at det er regioners ansvar at sikre, at denne ‘prioritet’ omsættes til handling på landets psykiatriske hospitaler. 

 

“Der er regionernes opgave at sikre er der er den kapacitet der skal være på det her område. Hvis de ikke mener, at de er i stand til at tilvejebringe kapaciteten, så er de jo nødt til at bringe det op,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.