Disse 4 råd kan mindske stress på jobbet

Hvis du på en arbejdsplads har tjek på, hvad dine kerneopgave er, kan det hjælpe dig med at finde ud af, hvordan dit arbejde skal prioriteres. Det skaber mere ro på jobbet.

”Når kerneopgaven på arbejdspladsen er klarlagt, er den pejlemærket for alt arbejde, der foregår. Så kan man kigge på sine arbejdsopgaver og sige: Giver det her mening i forhold til kerneopgaven? Fordi det skal det,” siger Karin Thomassen, konsulent ved Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne (SPARK).

Her kan du læse fire råd  til, hvordan I på din arbejdsplads kan finde frem til kerneopgaven, og hvordan det kan hjælpe i jeres daglige arbejde.

Kerneopgaven skal formuleres i ental, og alle skal være enige om den. Der er altså kun én kerneopgave, som skal være bredt formuleret, så den rummer alle fagligheder på arbejdspladsen, og så skal den have fokus på borgeren. 

Et eksempel på en formulering af kerneopgaven på et plejecenter er: 

”Vores opgave er, i samarbejde med borgeren, at skabe den bedst mulige livskvalitet og den størst mulige selvhjulpenhed”

For at finde frem til kerneopgaven på sin arbejdsplads, kan man til et personalemøde dele sig op i grupper, hvor man formulere udkast til, hvad man synes kerneopgaven er. Når alle grupper har gjort det, samler man op på det i fællesskab, hvor man hører alle forslagene. På baggrund af de forskellige forslag, finder man så frem til den endelige formulering. 

Næste skridt er at få klarlagt, hvilke opgaver der er på arbejdspladsen. Her er der tale om alle opgaver, de forskellige faggrupper har, som det tekniske personale der sørger for varmen i huset, eller social- og sundhedspersonalet, der skal hjælpe borgeren med at komme i bad. 

Opgaven med at få klarlagt kerneydelserne kan med fordel igen løses i grupper, hvor man brainstormer på, hvad man har af opgaver i det daglige. 

Til sidst skal man på arbejdspladsen definere, hvad der er ”skal”-opgaver, og hvad der er ”kan”-opgaver. ”Skal” opgaver er de opgaver, som man absolut skal løse. Det er de opgaver, der er lovmæssigt defineret, og som arbejdsgiveren i bund og grund betaler for.

 ”Kan”-opgaver er alt det ekstra, som for eksempel at hjælpe en borger med at købe julegaver. Det er opgaver, som man kan opfatte som hyggelige eller rare, og som gør noget ekstra for borgeren. 

Når man har fundet frem til ”skal”-opgaverne og ”kan”-opgaverne, så har ledere og medarbejdere en klar forventningsafstemning, og et overblik over, hvordan man kan bruge tiden. 

Mange medarbejdere vil gerne give noget ekstra og hjælpe til på arbejdspladsen, og kan derfor føle, at de kommer til kort, når der er pres på, fordi der for eksempel er sygemeldinger. Med klart definerede opgaver for, hvad man skal nå, kan det hjælpe medarbejderne med at få følelsen af at slå til, selv på de pressede dage. Samtidig ved man, at man har gjort noget ekstra, når man har tid til ”kan”-opgaverne.

På nogle arbejdspladser er der allerede sorteret og skåret så meget ned, at det ikke giver mening at dele tingene op i ”skal”- og ”kan”-opgaver, fordi alt simpelhen er ”skal”-opgaver. 

Her kan det i stedet give mening at lave prioriteringstrekanten. Her deler man en trekant op i tre dele, hvor man så fordeler arbejdsopgaverne. Trekanten kan herefter hjælpe i det daglige arbejde, så man ved, hvad man skal prioritere, hvis man for eksempel er underbemandet en dag på arbejdspladsen.