2 ud af 3 i ældreplejen frygter konsekvenser ved at ytre sig

Det er særligt vigtigt, at vi har ytringsfriheden for de offentligt ansatte, og der er vi nødt til at have en kultur, der understøtter den,” siger direktør i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama (t.h.), som debatterede emnet med Dennis Kristensen (t.v.) på folkemødet på Bornholm.  Andreas Hemme

Mange ansatte i ældreplejen udøver selvcensur, fordi de frygter negative konsekvenser, hvis de ytrer sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. 

22. juni 2017

Der er en udbredt frygt for at benytte sin ytringsfrihed i ældreplejen. To ud af tre ansatte tror, at det vil få negative konsekvenser, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på deres arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet.
 
Sammenlignet med andre professioner er niveauet af selvcensur højere blandt ansatte i ældreplejen. 21 procent af magistrene har i en lignende undersøgelse svaret ja til, at de har holdt kritik tilbage af frygt for negative konsekvenser. For ældreplejen ligger tallet her på 34,6 procent for privatansatte og 27,7 procent for offentligt ansatte. 
 
”Det er fra en demokratisk synsvinkel katastrofalt. I et demokrati skal den offentlige sektor være gennemsigtig. Men at så mange af vores medlemmer ikke føler, at de kan bruge deres ytringsfrihed, viser, at det ikke forholder sig sådan i virkeligheden,” siger FOAs formand Dennis Kristensen.
 

Lederne skal have en professionel tilgang

Der har de senere år været fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed, og sidste år blev ’Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed’ udgivet for at skabe klarhed om de overordnede regler og principper for de ansattes ytringsfrihed. 
 
Direktøren i den uafhængige juridiske tænketank Justitia, Jacob Mchangama, mener, at selvom der i mange år har foregået en kamp for ytringsfriheden, der blandt er andet er slået fast gennem flere ombudsmandsafgørelser, så er kulturen på arbejdspladserne ikke alle steder fulgt med.
 
”De landvindinger, vi har nået juridisk set, er ikke slået igennem overalt på arbejdsmarkedet. Det er særligt vigtigt, at vi har ytringsfriheden for de offentligt ansatte, og der er vi nødt til at have en kultur, der understøtter den,” siger han. 
 
Jacob Mchangama mener ikke, at arbejdspladserne skal stå inde for de holdninger, som medarbejderne eventuelt måtte ytre sig om. Men han efterlyser dog en anden tilgang til det end den, der finder sted i dag.
 
”Man bør kunne forlange, at lederne har en professionel tilgang til det. Man skal ikke straffe de ansatte ved at give dem de dårligste opgaver eller kalde dem til samtale, selvom man som organisation er uenig i, hvad de ansatte ytrer sig om,” siger Jacob Mchangama. 
 

Ytringsfrihed eller tavshedspligt

FOAs formand Dennis Kristensen mener, at en del af grunden til, at så mange i ældreplejen frygter at bruge deres ytringsfrihed, er, at ledelsen flere steder ikke kender reglerne om ytringsfrihed godt nok, og derfor får skabt tvivl om, hvornår medarbejderne overtræder loyalitetspligten over for arbejdspladsen eller deres tavshedspligt.
 
”Der er en udpræget misforståelse af, hvad tavshedspligten indebærer. Den gælder personfølsomme oplysninger, men ikke vilkårene på arbejdspladsen. Men hvis ledelsen fortæller medarbejderne, at de har tavshedspligt, så tror mange desværre på det, og klapper i,” fortæller han.