Her tør de tale med børn om svære følelser
At tale om følelser med børn gør dem glade og rolige, oplever pædagogmedhjælper Per Hedman.
19. juni 2017
“Mig-mig-mig,” tigger hele flokken af firefem-årige,
da pædagogmedhjælper Per
Hedman spørger, hvem der vil være med til at spille den næste
følelse.
For børnene synes, det er sjovt at bruge hele kroppen og ansigtet til at vise følelser sammen med Per og de andre voksne i Munkebobørnehaven ‘Himmelblå’. Institutionen deltager i Kerteminde Kommunes pædagogiske udviklingsprojekt ‘Indeni mig’.
To pædagoger fra kommunen har været på besøg og har lært personalet lege og aktiviteter, som sætter fokus på følelser som vrede, glæde, angst og tristhed.
“Og så har vi dannet to ‘snakkegrupper’ med børn, der er udfordret på forskellig vis. Det kan skyldes forældrenes psykiske eller somatiske sygdom, skilsmisse, eller det kan være børn, som bare er sensitive, uden at vi kan sætte finger på en årsag,” siger Per Hedman.
Grupperne mødes cirka en gang om ugen. Børn og voksne synger, tegner, lytter til musik, og de ser på, hvad følelser gør ved ansigter og kroppe. Farver er også i spil. Rød er vred, blå er trist, gul er glad, og grøn er bange.
“Vi snakker blandt andet om, at man kan have en anden følelse indeni end den, man viser udenpå.
“Børnene nyder at tale om følelser, og du kan se i deres øjne og adfærd, at det giver dem ro. Forældrene er også meget positive og mere åbne om, hvad børnene har at slås med hjemme. Så når Beates mor fortæller, at det hele er svært for tiden, ved vi, at det kan være derfor, at Beate har en lidt kortere lunte, bliver indelukket eller trist. Så skruer vi ekstra op for varmen og forståelsen til Beate,” siger Per Hedman.
For børnene synes, det er sjovt at bruge hele kroppen og ansigtet til at vise følelser sammen med Per og de andre voksne i Munkebobørnehaven ‘Himmelblå’. Institutionen deltager i Kerteminde Kommunes pædagogiske udviklingsprojekt ‘Indeni mig’.
To pædagoger fra kommunen har været på besøg og har lært personalet lege og aktiviteter, som sætter fokus på følelser som vrede, glæde, angst og tristhed.
“Og så har vi dannet to ‘snakkegrupper’ med børn, der er udfordret på forskellig vis. Det kan skyldes forældrenes psykiske eller somatiske sygdom, skilsmisse, eller det kan være børn, som bare er sensitive, uden at vi kan sætte finger på en årsag,” siger Per Hedman.
Læs også: Tabuer gør børn utrygge
Hvad gør følelser ved kroppen?Grupperne mødes cirka en gang om ugen. Børn og voksne synger, tegner, lytter til musik, og de ser på, hvad følelser gør ved ansigter og kroppe. Farver er også i spil. Rød er vred, blå er trist, gul er glad, og grøn er bange.
“Vi snakker blandt andet om, at man kan have en anden følelse indeni end den, man viser udenpå.
Små snakke. Ikke terapi
Og at du føler noget andet end jeg,” siger Per Hedman. ‘Indeni mig’ er hverken terapi eller behandling, understreger pædagogmedhjælperen. Og effekten kan ikke måles. Men den er der.“Børnene nyder at tale om følelser, og du kan se i deres øjne og adfærd, at det giver dem ro. Forældrene er også meget positive og mere åbne om, hvad børnene har at slås med hjemme. Så når Beates mor fortæller, at det hele er svært for tiden, ved vi, at det kan være derfor, at Beate har en lidt kortere lunte, bliver indelukket eller trist. Så skruer vi ekstra op for varmen og forståelsen til Beate,” siger Per Hedman.