Bleræs booster børns gåpåmod
Kun iført ble bliver børnene i Børnehuset Hobbitten hver onsdag sluppet løs i motorikrummet og får lov til at mærke deres kroppe.
Af
Louise Graa
08. august 2017
17 måneder gamle Solveig placerer koncentreret
sine små hænder på et træbræt,
der står skråt op ad en ribbe. Hun tøver et
øjeblik for så med en vældig kraftanstrengelse
at bestige det og kigge ned på sit
publikum med stolt mine.
”Sådan, Solveig! Giv mig en flad femmer. Skal vi prøve at sætte rampen lidt op?”
De små ræser rundt uden tøj på i det godt opvarmede motorikrum og sanser de forskellige flader, når de balancerer på farverige skumfigurer, gynger i hængekøjer og sidder og hopper på toppen af store balancebolde.
Hobittens fokus på motorik har givet mere harmoniske og robuste børn, fortæller Iben Hagensen.
”Til ’bleræs’ pakker vi børnene ud, så de mærker deres kroppe og får trænet alle deres sanser. Vores holdning er, at al anden indlæring bliver nemmere, når grundmotorikken er på plads, og det gør også vores job sjovere,” siger hun.
”Kan et barn være i sin egen krop på en god måde, har det også mere overskud til at møde de udfordringer, der måtte komme.” Arme og ben vil ikke altid lystre hos de små, og indimellem falder de, men i Hobbitten øver de sig i at sige pyt: ”Man hjælper ikke børn ved straks at løbe hen til dem. De må gerne blive udfordret en lille smule. Vi presser dem ikke ud, hvor de bliver bange og kede af det, men det er okay, hvis underlæben bæver lidt,” siger Iben Hagensen.
”De mærker, hvor de selv starter og slutter, de får hud mod hud-kontakt, der udskiller gode hormoner, og deres bevægelighed bliver bedre,” siger hun.
Til ’bleræs’ får børnene også massage og fodbad. Og forældrene er helt med på idéen med de bare kroppe, siger Lis Mortensen.
”Vi fortæller forældrene, hvad vores tilgang er; at vi er imod kropsforskrækkelse og oplever mindre gråd og færre konflikter, fordi børnene har en større tolerance over for hinanden. Det har de blandt andet, fordi de har lært at mestre deres egen krop.”
”Sådan, Solveig! Giv mig en flad femmer. Skal vi prøve at sætte rampen lidt op?”
Læs også: Dagplejer: Læreplanen skal ligge i vores DNA
Ordene kommer fra Iben Hagensen, der er pædagogmedhjælper i Børnehuset Hobbitten i Aarhus Kommune. Hun er i gang med onsdagens faste formiddagsaktivitet ’bleræs’ sammen med vuggestuebørnene fra Rød Stue.De små ræser rundt uden tøj på i det godt opvarmede motorikrum og sanser de forskellige flader, når de balancerer på farverige skumfigurer, gynger i hængekøjer og sidder og hopper på toppen af store balancebolde.
Hobittens fokus på motorik har givet mere harmoniske og robuste børn, fortæller Iben Hagensen.
”Til ’bleræs’ pakker vi børnene ud, så de mærker deres kroppe og får trænet alle deres sanser. Vores holdning er, at al anden indlæring bliver nemmere, når grundmotorikken er på plads, og det gør også vores job sjovere,” siger hun.
Okay at falde
Hobbitten indførte ’bleræs’ i 2014 og indrettede samtidig et motorikrum til formålet. Tiltaget støtter op om Aarhus Kommunes mantra, der handler om robuste børn, forklarer Iben Hagensen.”Kan et barn være i sin egen krop på en god måde, har det også mere overskud til at møde de udfordringer, der måtte komme.” Arme og ben vil ikke altid lystre hos de små, og indimellem falder de, men i Hobbitten øver de sig i at sige pyt: ”Man hjælper ikke børn ved straks at løbe hen til dem. De må gerne blive udfordret en lille smule. Vi presser dem ikke ud, hvor de bliver bange og kede af det, men det er okay, hvis underlæben bæver lidt,” siger Iben Hagensen.
Ingen kropsforskækkelse
Lis Mortensen er pædagog i Hobbitten og har videreuddannet sig til motorikvejleder. Hun fremhæver, at afklædningen af børnene er nødvendig for at få det optimale ud af motoriktræningen.”De mærker, hvor de selv starter og slutter, de får hud mod hud-kontakt, der udskiller gode hormoner, og deres bevægelighed bliver bedre,” siger hun.
Til ’bleræs’ får børnene også massage og fodbad. Og forældrene er helt med på idéen med de bare kroppe, siger Lis Mortensen.
”Vi fortæller forældrene, hvad vores tilgang er; at vi er imod kropsforskrækkelse og oplever mindre gråd og færre konflikter, fordi børnene har en større tolerance over for hinanden. Det har de blandt andet, fordi de har lært at mestre deres egen krop.”