Sang gør glad og god til sprog
Børn vil altid gerne synge, men voksne skal lige overvinde blufærdigheden, lyder det fra børnehaven Bavnebakken ved Aarhus.
Af
Jonna Toft
05. april 2017
“Habba dubba delle, nu skal du fortælle
... mig dit navn!” Børnene i Rævegruppen
kigger på den næste i cirklen.
“Nu skal vi ned på maven og synge et stille vers,” siger sangkonsulent Nadja Enevoldsen, der er på sit ugentlige besøg og laver sangsamling sammen med pæ dagogisk assistent Sandra Mønsted.
“Hun hedder Mathilde ...” Børnene hvisker sangen ud over gulvet.
Op igen. Den næste er Felix. Der er mange vers.
Børnehaven Bavnebakken i Kolt ved Aarhus er en af de syv pionerbørnehaver i projektet Sangglad. Siden august har de haft besøg af sangkonsulenten en gang om ugen, og de forventer at blive sang-certificerede i løbet af 2017. Et af målene er, at de voksne bliver bedre til at synge spontant.
“Man er jo lidt blufærdig. Det kan godt være svært at give sig til at synge, mens vi tager flyverdragter på eller vasker hænder, men vi er blevet bedre til det,” siger Sandra Mønsted.
“Nu skal vi ned på maven og synge et stille vers,” siger sangkonsulent Nadja Enevoldsen, der er på sit ugentlige besøg og laver sangsamling sammen med pæ dagogisk assistent Sandra Mønsted.
“Hun hedder Mathilde ...” Børnene hvisker sangen ud over gulvet.
Op igen. Den næste er Felix. Der er mange vers.
Læs også: 100 børnehaver bliver specialister i sang
PionerbørnehaveBørnehaven Bavnebakken i Kolt ved Aarhus er en af de syv pionerbørnehaver i projektet Sangglad. Siden august har de haft besøg af sangkonsulenten en gang om ugen, og de forventer at blive sang-certificerede i løbet af 2017. Et af målene er, at de voksne bliver bedre til at synge spontant.
“Man er jo lidt blufærdig. Det kan godt være svært at give sig til at synge, mens vi tager flyverdragter på eller vasker hænder, men vi er blevet bedre til det,” siger Sandra Mønsted.
Dem, der troede, de ikke kunne synge, har opdaget, at det kan de faktisk godt.
Leder Anne Brun Andersen, Ærtebjerghave Børnecenter, Lille Skensved. Pionérbørnehave i Sangglad.
Godt for drenge med krudt i
Hun er gennem projektet blevet mere bevidst om, hvorfor det er godt at synge – at det styrker sproget og giver fællesskab.“Derfor synger vi meget mere, og vi bruger mere bevægelse i sangene. Det er rigtig godt for de drenge, der har krudt bagi,” siger hun. En af erfaringerne er, at børnene lærer nye sange hurtigere end voksne. Så når der er samling, vil børnene gerne hjælpe med at huske ord og fagter.
Voksne skal være trygge
Nadja Enevoldsen prøver at skabe en sangkultur i børnehaven.“Børn vil jo altid gerne synge, men de voksne skal nogle gange arbejde med det, så de bliver mere trygge ved at synge. De skal måske lære stemmen bedre at kende, og så skal de have redskaber til at bruge sang pædagogisk,” siger hun og giver nogle eksempler:
“Sang kan få et barn til at slappe af eller få en leg op at stå. Det er hyggeligt at synge om et bål eller på en gåtur. Er et barn ked af det, kan en sang ofte aflede. Det er så umiddelbart: Alle kan synge, og når vi gør det sammen, skaber vi glæde.”
Syng lysere
Et af hendes vigtigste råd er at synge med lys stemme. Børn har lysere stemmer end voksne, og de har svært ved at synge dybt.“Hvis pædagogen lægger stemmen lidt højere op, vil man opdage, at flere børn synger med, og flere synger rent. Det er vigtigt at komme børnene i møde dér, hvor de kan være musikalske. Synger man dybt, får børnene ikke så meget ud af det,” siger hun.
Så Sandra og de andre voksne i Bavnebakken har vænnet sig til at synge med lysere stemmer, end de plejer. Og det virker.
“Børnene er jo ligeglade med, hvordan det lyder. De vil bare gerne synge, og de bliver helt tydeligt glade af det. Tit synes jeg også selv, det er ret fedt,” smiler Sandra.