Leger sproget ind hos de mindste

Tæl til fem. Der bliver skrålet og fægtet med armene hver dag efter frokost, når dagplejer Dorthe Pallesen synger ‘Tak for mad’- sangen med børnene. Alle lever sig ind i legen – også når det gælder at tælle til fem, der ligesom sanglegen er et fast ritual. Robert Attermann

Sprogstimulation skal være en naturlig og sjov del af hverdagen, mener dagplejer Dorthe Pallesen, der blandt andet bruger billeder, sanglege og madlavning til at introducere børnene til nye ord. Som en del af et stort forskningsprojekt i Aabenraa Kommune skal hun være med til at vise, hvor meget det batter at sætte ekstra fokus på sprogudviklingen, fra børnene er helt små. 

12. april 2017