Lønkaos i kommune: Henriette gik psykisk ned

Henriette Eriksen var ved at gå ned med flaget, da hun blev bombarderet med uforståelige lønsedler. På en enkelt lønseddel fik hun udbetalt 47.000 kroner ved en fejl.
10. marts 2017
Efter at have været ansat i otte år i Københavns Kommune som udekørende støtte-kontaktperson for psykisk syge og udsatte, mente Henriette Eriksen i februar 2015, at det var tid til at gå på pension, selvom hun i jobbet havde haft nogle af sine bedste arbejdsår.
Den mere fri tilværelse hun havde set frem til, blev dog spoleret af totalt kaos i lønsystemet fra Københavns Kommunes fælles administration, Koncernservice.
Den mere fri tilværelse hun havde set frem til, blev dog spoleret af totalt kaos i lønsystemet fra Københavns Kommunes fælles administration, Koncernservice.
”Jeg fik en lønseddel, hvor der stod, at jeg havde fået omkring 47.000 kroner ind på min konto. Efterfølgende fik jeg en masse uforståelige lønsedler med negativ løn, hvor beløbet kørte op og ned. Da jeg tog kontakt til Koncernservice, fik jeg beskeden, at det ville de ikke tage sig af, da de tog dem, der var i arbejde først,” fortæller Henriette.
Henriette var ikke den eneste, der havde oplevet problemer med lønnen fra Koncernservice. 1.412 medarbejdere i Københavns Kommune, hvad der svarer til cirka tre procent af de ansatte, havde negativ løn per den 31. december 2016, oplyser Koncernservice. De mange fejl skyldtes, at kommunen havde indført nyt vagtplan- og lønsystem.
Som at blive hacket
Kaosset fandt sted i Henriettes e-Boks det næste år, hvor hun grebet af rådvildhed blot kunne se på, at lønsedlerne tikkede ind.
”Jeg mistede fuldstændig overblikket, og jeg turde ikke åbne min e-Boks til sidst. Jeg var simpelthen bange, og jeg græd, hver gang jeg snakkede med Koncernservice, som var totalt uforstående for, hvad de udsatte mig for,” siger hun.
Af lønsedlerne som Henriette modtog, fremgik der hver gang nye beløb eller udbetalinger. Hun havde i april en negativ løn på 79.000 kroner, en måned senere var den på 46.000, så var den tilbage på 79.000, og pludselig gik den i nul. Sådan fortsatte det, mens Henriette blot kunne se hjælpeløst til.
”Jeg følte det, som om jeg var blevet hacket. Jeg var nødt til at få min kæreste til at tjekke lønsedlerne, fordi jeg ikke kunne overskue det selv. Jeg gik til FOA med sagen i sommeren 2015, men det tog urimeligt lang tid for dem at hjælpe mig,” fortæller Henriette.
Der kom først styr på det hele i foråret 2016, efter at Henriettes kæreste og sagsbehandleren fra FOA havde været til et møde med Koncernservice. Henriette føler dog stadig, at hele forløbet blev håndteret urimeligt dårligt.
”Det var Koncernservices fejl og ikke min. Men de behandlede mig dårligt hele vejen igennem. Når man har et problem, synes jeg man skal tale pænt, lægge sig fladt ned, sige undskyld og så få gjort noget ved det. Det gjorde de aldrig,” siger hun.
Henriette fandt senere ud af, at problemerne skyldtes et nyt vagtplan- og lønsystem i kommunen. I en mail til Fagbladet FOA skriver direktør i Koncernservice Ivan Kristoffersen:
”Vi skal være de første til at beklage sagens forløb og de både systemmæssige og menneskelige fejl, Henriette har været udsat for. (...) Når man udvikler og implementerer systemer, som berører 45.000 medarbejdere, kan man ikke undgå tekniske fejl i et vist omfang. (...) Men vi er meget bevidste om vores ansvar, vi arbejder konstant med at udvikle og forbedre vores systemer og vores kontroller.”