QR-koder giver Annalise vigtig viden om beboere
En ny app overflødiggør informationsmapper og plancher i beboernes lejligheder på bosted. Nu aflæses alle informationer via QR-koder på døren.
Af
Anni Heiberg
02. marts 2017
‘Mette kan selv mange ting, men hun skal
opfordres og guides. Det er vigtigt at arbejde
med en humoristisk tone.’ Oplysningerne
toner frem på omsorgsmedhjælper Annalise
Sørensens arbejdsmobil, da hun scanner en
af de QR-koder, der hænger på beboeren
Mettes dør (beboerens fulde navn er redaktionen
bekendt) på Handicap Løgumgård
i Løgumkloster.
De sorte firkanter på døren er en slags stregkoder med hver deres overskrift, som fortæller, hvilken type oplysninger, de gemmer: ‘Morgenrytme’, ‘lift’ og ‘lejring’. Der er også en kode, der hedder ‘Godt at vide’. Det er den, der fortæller, at Mette skal opfordres og guides.
“Vi er ved at lave små videoer og billeder til koderne. Det vil være en stor hjælp ved for eksempel forflytning og lejring. Så kan medarbejderne se præcist, hvordan puderne skal ligge ved lejring,” siger Annalise Sørensen.
Alle borgere på Handicap Løgumgård har koder på deres døre. Alle arbejdstelefoner og Ipads har appen Mobi:do, der scanner koderne. Mobi:do er oprindeligt udviklet til at guide brugeren gennem forskellige gøremål og er især tiltænkt børn med ADHD og lettere demente.
“Koderne er altid opdaterede, og det betyder, at vi kan afløse i de forskellige huse, selvom vi ikke kender borgeren godt,” siger Annalise Sørensen.
De fordele oplevede hun selv forleden, da hun arbejdede i en anden gruppe, end hun plejer.
“Jeg brugte koderne hele vejen igennem vagten. På den måde vidste jeg præcis, hvordan den enkelte borger skulle lejres, have sine måltider og sin medicin.”
Annalise Sørensen fremhæver det som en stor fordel, at afløsere og nye medarbejdere kan se, hvordan der arbejdes med den enkelte borger.
“Der kan være en, der er angst for at blive liftet, og det er vigtigt at vide, inden man går ind.”
Annalise Sørensen fremhæver også, at der tidligere hang mange oplysninger på væggen i borgernes lejligheder.
“Det var ikke særlig etisk i forhold til besøgende. Og andet stod i mapper, som vi skulle ind og bladre i. Med koderne har vi altid oplysningerne ved hånden, og vi kan arbejde mere ensartet.”
De sorte firkanter på døren er en slags stregkoder med hver deres overskrift, som fortæller, hvilken type oplysninger, de gemmer: ‘Morgenrytme’, ‘lift’ og ‘lejring’. Der er også en kode, der hedder ‘Godt at vide’. Det er den, der fortæller, at Mette skal opfordres og guides.
Mere præcis viden
I dag skal Mette dække bord og vaske gulv, og Annalise Sørensen fortæller hende, hvordan hun skal gøre. Er hun i tvivl om noget, kan hun scanne koden.“Vi er ved at lave små videoer og billeder til koderne. Det vil være en stor hjælp ved for eksempel forflytning og lejring. Så kan medarbejderne se præcist, hvordan puderne skal ligge ved lejring,” siger Annalise Sørensen.
Alle borgere på Handicap Løgumgård har koder på deres døre. Alle arbejdstelefoner og Ipads har appen Mobi:do, der scanner koderne. Mobi:do er oprindeligt udviklet til at guide brugeren gennem forskellige gøremål og er især tiltænkt børn med ADHD og lettere demente.
Nemt og tilgængeligt
På Handicap Løgumgård fandt man dog ud af, at systemet også med fordel kan bruges af medarbejdere. Medarbejderne lægger selv oplysningerne ind ved hjælp af appen, der forvandler tekst til kode og omvendt, og det er hurtigt og nemt at skrive ændringer ind.“Koderne er altid opdaterede, og det betyder, at vi kan afløse i de forskellige huse, selvom vi ikke kender borgeren godt,” siger Annalise Sørensen.
De fordele oplevede hun selv forleden, da hun arbejdede i en anden gruppe, end hun plejer.
“Jeg brugte koderne hele vejen igennem vagten. På den måde vidste jeg præcis, hvordan den enkelte borger skulle lejres, have sine måltider og sin medicin.”
Annalise Sørensen fremhæver det som en stor fordel, at afløsere og nye medarbejdere kan se, hvordan der arbejdes med den enkelte borger.
“Der kan være en, der er angst for at blive liftet, og det er vigtigt at vide, inden man går ind.”
Annalise Sørensen fremhæver også, at der tidligere hang mange oplysninger på væggen i borgernes lejligheder.
“Det var ikke særlig etisk i forhold til besøgende. Og andet stod i mapper, som vi skulle ind og bladre i. Med koderne har vi altid oplysningerne ved hånden, og vi kan arbejde mere ensartet.”